cookie-og-privatlivspolitik
208.000 borgere kan gratis få udskiftet deres pas. (Arkivfoto)
208.000 borgere kan gratis få udskiftet deres pas. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland

Politiet tilbyder at udskifte 208.000 fejlbehæftede pas

18 kommuner har fået leveret pas med fejl. Der er byttet rundt på højre og venstre fingeraftryk.




23. oktober 2020 kl. 12:10 Af Ritzau

Annonce

208.000 danskere får tilbud om at få nyt pas, efter at en fejl har gjort, at der på en lang række udstedte pas er byttet om på venstre og højre fingeraftryk.

Det oplyser Kommunernes Landsforening, KL. De 208.000 danskere kan få et nyt pas kvit og frit.

Det er en leverandør af passene, som har lavet en fejl, så der er blevet byttet rundt på fingeraftrykkene. Passene er gyldige. Men har man et fejlbehæftet pas, er der en risiko for, at man i fremtiden kan få problemer med at rejse ind i visse lande, vurderer Rigspolitiet.

18 kommuner har benyttet sig af den pågældende leverandør. De 208.000 pas er udstedt fra 2014-2017, og berørte borgere vil få besked i e-boks inden for det næste halve år.

Her vil berørte borgere få besked på at møde op på Borgerservice og få lavet det nye pas.

- Det er selvfølgelig drønærgerligt, at fejlen overhovedet er opstået, og det er irriterende for de borgere, som nu skal ned på Borgerservice for at få udskiftet passet.

- Men vi håber, at det kan gøres så smidigt som muligt. Og står man over for en rejse i den kommende tid, skal man ikke være bange for at tage af sted, siger KL-direktør Christian Harsløf i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at KL ikke er bekendt med, at nogle lande lige nu bruger fingeraftryk i pas til identifikation.

- Men det er naturligvis vigtigt, at vi får rettet op på fejlen, så man ikke i de kommende år risikerer at blive afvist ved indrejse til et andet land, siger Christian Harsløf i pressemeddelelsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

Annonce