cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Professor: Fornuftigt at forlænge forsamlingsforbuddet

Tiden er hverken ikke til at lempe eller stramme på forsamlingsforbuddet, mener professor i mikrobiologi.




20. november 2020 kl. 16:00 Af Ritzau

Annonce

Det er en fornuftigt beslutning at forlænge forsamlingsforbuddet på ti personer til 13. december, som regeringen har valgt at gøre fredag.

Det mener Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Jeg tror desværre, det er nødvendigt. Vi ser nogle tal, hvor vi ligger på et stabilt højt niveau. De bevæger sig ikke med sikkerhed op eller ned, siger han.

Han mener omvendt ikke, at man bør stramme coronarestriktionerne, da det kan fremprovokere en trodsreaktion i befolkningen.

- Man kunne godt være fristet til at gøre endnu mere, men spørgsmålet er, hvad det skulle være.

- Vi kan konstatere, at befolkningen er noget coronatræt, så jeg vil hellere sikre mig, at vi får overholdt det, vi faktisk har sat i værk.

- Hvis der er for mange, der ikke tager forbuddene alvorligt, så kan vi stramme nok så meget, siger Hans Jørn Kolmos.

Han bliver bakket op af Kasper Iversen, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

- Det er svært at se nogen udvikling i smitten, der gør, at vi skal løsne op for restriktionerne.

- Jeg synes, alt taler for, at man holder fast i den nuværende strategi, siger Kasper Iversen.

Overlægen ser heller ikke et tilpas hårdt pres på sundhedsvæsenet lige nu til at restriktionerne strammes yderligere.

Han gør opmærksom på, at smitten kan tage til den kommende tid.

- Det er klart, at vi går koldere og koldere tider i møde. Man kan ikke udelukke, at der kommer en stigning i smitten de næste uger og måneder, siger Kasper Iversen.

Andre forbud mod forsamlinger forlænges også til 13. december.

Det betyder, at der er et maksimum på 50 personer ved udendørs begravelser og bisættelser.

Der er fortsat også en anbefaling om maksimum ti personer i private hjem og en anbefaling om maksimum at ses med ti personer.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce