Annonce
Indland

Radio24syv lægger sag an mod Radio- og tv-nævnet

Tidligere direktør vil have proces gransket, efter at nævn tildelte dab-udbud til konkurrent.

Den nu lukkede radiokanal Radio24syv lægger sag an mod Radio- og tv-nævnet, som for få uger siden lod dab-udbuddet gå til radioen Loud.

- Vi fik et tilbud fra Borgerretsfonden, som så nogle væsentlige problemer i det, der er foregået, og de tilbød os at finansiere en eventuel sag, siger Jakob Kvist, tidligere direktør på Radio24syv til Ritzau.

- De bad os gøre det af hensyn til den demokratiske forvaltning af samfundet. Så udbad vi os betænkningstid og har indhentet juridisk rådgivning, og vi er blevet enige om at gøre det, tilføjer han.

Ifølge den tidligere radiodirektør søger den nu lukkede radiokanal "opklaring og afklaring" på et forløb, som han kalder meget mangelfuldt.

Og ifølge Jakob Kvist har Radio24syv fået en advokatvurdering af den sag, som kanalen nu vil anlægge mod Radio- og tv-nævnet.

- Man kan jo aldrig vide, om man har en vindersag, men vores advokater er meget optimistiske. Og det handler både om det udbudsretslige og det forvaltningsretlige, siger Jakob Kvist og tilføjer:

- Og det handler også om nogle væsentlige habilitetsproblemer, som vi synes, vi kan konstatere, tilføjer han uden at komme det nærmere.

- Stævningen er først ved at blive udarbejdet, og vi regner med at have den klar i begyndelsen af næste uge, og hvad de endelige påstande bliver, tør jeg ikke sige, før vi er længere.

Jakob Kvist oplyser, at stævningen vil blive offentliggjort, når den er klar i den kommende uge. Det er advokatfirmaerne Publicure og Gorrissen og Federspiel, der fører sagen for Radio24syv.

Radio24syv tabte for få uger siden kampen om dab-udbuddet under stor mediebevågenhed.

Processen er siden blevet kritiseret af både eksperter og en lang række politiske partier, der mener, at processen, der førte til, at udbuddet gik til Loud har været fejlbehæftet.

Kulturministeriet, som Radio- og tv-nævnet hører under, har tidligere konkluderet, at der ikke er noget juridisk at komme efter i sagen.

Med det kommende sagsanlæg lufter Jakob Kvist sit håb om, at Radio24syv måske kan genopstå en dag.

- Radioen kan i princippet genopstå. Jeg har hele tiden sagt, at den sover en tornerosesøvn og kan vækkes den dag, der er kræfter og vilje til stede. Og vi havde en meget stærkt kultur og ånd på radioen, så den kan godt genopstå i en eller anden form, siger han.

Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken