cookie-og-privatlivspolitik
Det skal ikke længere være tilladt at donere penge anonymt til friskoler, ligesom det bliver forbudt for donorer uden for EU at give mere end 20.000 kroner til friskoler. Det fremgår af en aftale mellem regeringen og DF.
Arkivfoto.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland

Rapport: Muslimske friskoler underrapporterer mistrivsel

Børn på muslimske friskoler får måske ikke den hjælp, de skal bruge ved mistrivsel, siger ligebehandlingschef.




23. april 2019 kl. 05:31 Af /ritzau/

Annonce

Hvis en skolelærer, pædagog eller skoleleder har en mistanke om, at et barn mistrives, har fagpersonen en skærpet pligt til at underrette kommunen.

Men tilsyneladende tolker folkeskoler og muslimske friskoler underretningspligten forskelligt.

I en ny rapport konkluderer Institut for Menneskerettigheder, at folkeskoler underretter syv gange så ofte som muslimske friskoler. Det skriver Information.

Instituttet har sammenlignet skoler, hvor forældrenes indkomstprofil er den samme.

Der er en "markant underrapportering" på muslimske friskoler, konkluderer Institut for Menneskerettigheder ifølge Information.

- Det er et problem, fordi det betyder, at der muligvis er børn på skolerne, som ikke får den hjælp, de har brug for, siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Ritzau.

Der er flere forhold, som kan give anledning til, at skolerne har underretningspligt. Det kan ifølge Danmarks Statistik blandt andet være, hvis der er mistanke om vold, seksuelle overgreb eller misbrug i et barns hjem.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at skolerne tilknytter socialrådgivere, som kan hjælpe med at opdage problemer og lave gode underretninger.

Instituttet anbefaler også, at der bliver ført tilsyn med, om skolerne laver underretninger.

Maria Ventegodt forklarer, at der er tegn på, at de muslimske friskoler mener, at det er problematisk at underrette til kommunen.

- Der ser ud til, at skolerne har en tæt relation til forældrene og nogle gange tænker, at de står bedre til at hjælpe familierne, end en kommune gør, siger hun til Ritzau.

AHI International Skole i Vanløse er en af de skoler, som rapporten handler om. Rapporten får dem til at tænke over, hvorfor de ikke underretter i så høj grad som folkeskolerne.

- Man sidder og tænker, om der er noget, vi gør forkert, siden vi ikke underretter, eller hvad det er, vi gør.

- Vi kan ikke opfinde noget, der ikke er der. Men den her sammenligning kan være en rettesnor for os, for det er meget en vurderingssag, hvornår der skal underrettes, siger skoleleder Erhan Yildiz til Information.

Skolelærer på skolen Jasmin Schou understreger, at man ikke ser bort fra mistanker om vold.

- Blå mærker ignorerer vi ikke. Det er meget sjældent, at vi har en sag, for vores forældre ved godt, at de ikke må slå deres børn.

- Men når der bliver slået, så har vi pligt til at underrette. Så sidder vi ikke og putter med det, siger hun til Information.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

Annonce