Professor mener, at der er kommet for meget fokus på præstationer i de ældste klasser i folkeskolen.
Når elever i folkeskolen går fra 6. til 7. klasse og dermed kommer i udskolingen, bliver undervisningen mere fokuseret på bøger og prøver.
De matematiske beregninger bliver ikke længere lavet ved lyskrydset eller på gokartbanen. Og engelsk kommer ikke ind under huden ved at følge engelske madopskrifter i skolekøkkenet.
Og det slider på elevernes motivation for at lære, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ifølge dagbladet Politiken.
- Undervisningen bliver mindre eksperimenterende og mere ensformig i udskolingen, men det er et problem, hvis eleverne kun sidder med snuden i en bog.
- De har brug for at blive udfordret både teoretisk og praktisk. Ellers risikerer de at falde fra, siger Mia Lange, chefkonsulent i EVA's grundskoleenhed, til avisen.
I rapporten fortæller lærere, at de har travlt med at gøre eleverne uddannelsesparate og klar til de afsluttende prøver.
Og både elever og lærere beskriver, hvordan grebet strammes i 7. klasse.
Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, mener, at læringen i folkeskolen er blevet mere præstationsorienteret.
Det er ifølge professoren sket i takt med indførelsen af adgangskrav til ungdomsuddannelserne i 2015 og 2016.
- Selvfølgelig skal der være bedømmelser, men eleverne kan blive skoleudmattede, hvis man booster den præstationsorienterede motivation for meget, siger Noemi Katznelson til Politiken.
Hun anbefaler politikerne at genoprette balancen i udskolingen ved eksempelvis at indføre nogle nye fag ind i skolen eller ved at drosle ned for mængden af eksamensfag.
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær, kalder rapportens konklusioner forstemmende.
- Helt grundlæggende er det trist læsning, at vores ældste elever i folkeskolen bliver demotiveret og usikre.
- Jeg tror ikke på, at man kan lære noget, hvis man ikke trives og ikke synes, det er rart at gå i skole. Det er helt afgørende, at vi får rettet op på det, siger han.
Ordføreren mener, at undervisningen i udskolingen skal være mere praksisnær, så det ikke kun handler om stillesiddende undervisning.
Kasper Sand Kjær peger, at regeringen har afsat en milliard kroner ekstra til et generelt løft af folkeskolen.
- Det tror jeg, er afgørende for, at vi kan lykkes med en mere spændende og interessant undervisning for eleverne.