Annonce
Indland

Red Barnet vil beskytte børn bedre mod lærere

Loven skal beskytte børn bedre mod seksuelle relationer med voksne, mener Red Barnet. Partier bakker op.

Børn og unge skal beskyttes bedre mod seksuelle overgreb begået af voksne, der har ansvaret for dem.

Det mener Red Barnet ifølge Politiken.

Udmeldingen kommer, efter en ekstern advokatundersøgelse af DR's Pigekoret er blevet offentliggjort.

Her konstaterede advokaterne bag undersøgelsen, at mindst 64 tidligere pigekorsangere var blevet udsat for "seksuelle krænkelser, herunder seksuel chikane" af i alt seks voksne omkring koret, skriver Politiken.

- Undersøgelsen af DR Pigekoret viser, at man bør sætte en streg under, at man som underviser eller betroet voksen ikke bør have nogen form for seksuel relation til et barn eller en ung, man har ansvar for, siger Janne Tynell, der er stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, til Politiken.

Red Barnet mener, at straffeloven skal ændres, så den kriminaliserer seksuelle krænkelser af børn og unge, så den også dækker børn op til 18 år bedre, end hvad der er tilfældet i dag.

Det kan ske ved, at man udvider den såkaldte underviserparagraf.

Underviserparagraffen, der er straffelovens paragraf 223, kriminaliserer i dag enhver form for samleje eller "andet seksuelt forhold end samleje" mellem mindreårige og voksne, der har ansvar for den mindreårige.

Men paragraffen bør omfavne alle former for seksuelle relationer som blufærdighedskrænkelser, mener Red Barnet.

Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har til Politiken bakket op om en særskilt paragraf, der tilgodeser børn bedre i relationerne med voksne, der har ansvar for dem.

- Når det foregår i et tillidsforhold, skal børn ikke finde ud af, om der skal sættes grænser. Derfor bør samtykke ikke betyde noget, uanset om der er tale om samleje, blufærdighedskrænkelse eller grooming, siger Britt Bager, der er retsordfører for Konservative, til Politiken.

Socialdemokratiet og Venstre fortæller til Politiken, at de ønsker at afvente en arbejdsgruppes konklusioner.

- Vi kigger meget gerne på, om det er noget, vi mangler, siger Jeppe Bruus, der er politisk ordfører hos Socialdemokratiet, til Politiken.

Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd