Annonce
Indland

Regeringen beder EU om mere tid til at sikre vandmiljø

Mudret bund, uklart vand, iltsvind og fiskedød er blandt de konsekvenser, der kan komme, hvis ikke Danmark forbedrer vandmiljøet til det niveau, som er fastsat af EU. (Genrefoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kniber for Danmark med at nå fastsatte EU-krav om godt vandmiljø. Derfor beder ministerium om bedre tid.

Vandmiljøet har det ikke helt så godt, som det burde. I hvert fald ser det ikke ud til, at Danmark kan leve op til de fastsatte EU-krav om kvaliteten for vandmiljøet i 2027.

Derfor beder regeringen EU om udskydelse af deadline, så det bliver muligt for Danmark at nå. Det skriver Berlingske mandag.

Deadline er allerede blevet rykket flere gange, siden EU's vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000. Først skulle vandmiljøet forbedres inden 2009, så 2015, det blev til 2021, og deadline ser allerede ud til at blive rykket igen til 2027.

Ifølge Stiig Markager, der er professor og havbiolog ved Aarhus Universitet, er det især landbruget, som udleder store mængder næringsstoffer.

- Det har vi arbejdet med at reducere siden omkring 1990, og vi har nået en hel del. Men i midten af 00'erne går indsatsen i stå, og siden 2011 er udledningerne steget.

- Det kræver en rigtig stor indsats og omstilling i Danmark, fordi vi har et så intensivt landbrug. Der har ikke vist sig politisk vilje til at gennemføre den omstilling, siger han.

Behovet for at skubbe tidsfristen yderligere skyldes "tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer", skriver Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar ifølge avisen.

Ministeriet finder det vigtigt, at fristen rykkes "ud over 2027 med henblik på at nå miljømålene fuldt ud".

Sker det, vil vand blive mere grumset, og flere fisk kan dø, vurderer Stiig Markager.

- Det forarmer landskabet, så der kun bliver de så at sige kedelige arter tilbage. På landjorden udskiftes orkidéer med brændenælder, og ude i fjordene går det helt galt.

- Der ender næringsstofferne, og der forårsager de uklart vand, der får ålegræs til at forsvinde, og de forårsager iltsvind, der kan føre til fiskedød. Vandet og bunden blive mudret, og det er alt sammen negativt, hvis man vil nyde at bade, fiske eller sejle på havet, siger han.

Gennem de seneste årtier har Aarhus Universitet regnet på, hvad der skal til, for at Danmark lever op til kravet om, at der må udledes 42.000 ton kvælstof om året.

Undersøgelserne viser ifølge Stiig Markager, at man skal skære en tredjedel af landbrugets nuværende udledning.

Selv om det vil få en mindre effekt samme år, man får reduceret udledningen, vil der gå 20-30 år, før man har den fulde effekt, vurderer Stiig Markager.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Berlingske, at Danmark ønsker at fastholde ambitionsniveauet i vandrammedirektivet, selv om det er sværere at nå målene, end man oprindeligt troede.

  • Vandløb
    Mudret bund, uklart vand, iltsvind og fiskedød er blandt de konsekvenser, der kan komme, hvis ikke Danmark forbedrer vandmiljøet til det niveau, som er fastsat af EU. (Genrefoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t