Regionen vil undersøge 1813-telefonen efter nye problemer

Region Hovedstaden sætter gang i en undersøgelse af akuttelefonen 1813, efter at der ifølge DR Nyheder i januar og april 2017 skete yderligere to hændelser med meningitis, hvor rådgivningen skulle have været bedre og hurtigere.

Begge patienter overlevede, men en undersøgelse er alligevel påkrævet, lyder det fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Analysen, der blev sat i værk efter den 17-årige drengs tragiske død, har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at have haft fokus på den rådgivende læges rolle.

- Det er vigtigt for mig, at vi nu får nogle øjne, der kan kigge på det her, når vi nu har fået to nye sager, siger hun til Ritzau.

Regionen ønsker at få Styrelsen for Patientsikkerhed til at stå for undersøgelsen.

Når folk i Region Hovedstaden ringer til telefon 1813, vil de typisk få en sygeplejerske i røret. Alt efter, hvad patienterne giver udtryk for i telefonen, rådgiver sygeplejersken sig hos en læge.

Der er også den mulighed, at sygeplejersken stiller opkaldet direkte videre til lægen.

- Det er blandt andet kommunikationen, vi skal kigge på, om lægerne er gode nok til.

- Vi har tidligere fundet ud af, at der er behov for uddannelse generelt set til for eksempel meningitis, og det er også noget af det, der skal kigges på, siger Sophie Hæstorp Andersen.

På baggrund af blandt andet de tre meningitisdødsfald i januar 2016 og i 2017 lavede Region Hovedstaden en tværgående regional analyse af meningitis.

Den konkluderede, at der generelt er et behov for opkvalificering og viden om alvorlige akutte sygdomme. Det mundede ud i en række handleplaner, der skal implementeres på hospitaler og i akutberedskabet.

Derfor har Regionsrådet afsat 11,5 millioner kroner til arbejde med at blive bedre til at opdage og behandle akutte medicinske sygdomme, herunder meningitis.