Annonce
Indland

Sager om afviste udlændinge kan blive genoptaget

Enkelte udlændinge kan være blevet nægtet ophold i Danmark på et fejlagtigt grundlag. Sager genbehandles.

En indvandringsprøve, der har været brugt i sager om ophold for religiøse forkyndere og i sager om familiesammenføring, var sværere end loven tillod, og derfor vil Udlændinge- og Integrationsministeriet nu genbehandle sagerne.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det drejer sig om ti sager om familiesammenføring og tre sager om religiøse forkyndere. Derudover kan der være medfølgende familiemedlemmer, som er berørt, oplyser ministeriet ifølge Jyllands-Posten.

- Sager, hvor der er meddelt afslag på forlængelse af en opholdstilladelse, alene med henvisning til, at udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven, skal genoptages, skriver ministeriet i et svar til Folketinget.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) har allerede beklaget sagen.

Fejlen blev opdaget, da Folketinget ville hæve prøvens sproglige niveau. Her viste det sig, at dele af prøven allerede var så svær, som politikerne ønskede. Til gengæld var den i strid med loven.

Avisen har talt med et kristent medlem af mormonkirken, amerikanske Lui Wolfgramm, der sammen med sin hustru var på et 18 måneders ophold i Danmark ved trossamfundet Jesu Kristi Kirke.

Han fik to fejl for meget i sprog- og vidensprøven, og parret blev sendt tilbage til USA midt i opholdet.

Siden har det vist sig, at prøvens sproglige del altså var sværere end tilladt.

Prøven har også været anvendt i familiesammenføringssager i halvandet år fra 2010 til 2012.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal ifølge avisen nu i gang med at lokalisere de berørte personer.

I første omgang skal ministeriet finde ud af, om de overhovedet ønsker at få deres sager genoptaget.

Hvis de vil det, vil myndighederne behandle deres prøve på ny og i denne omgang se bort fra de dele af prøven, som var sværere end tilladt.

Lui Wolfgramm mener, at skaden er sket, siger han til avisen.

- Jeg vil hellere bare lade den ligge. Jeg har tilgivet den danske regering, siger han.

Kim Pedersen Nyberg, der er seniorrådgiver i Ægteskab uden Grænser, mener, at det er for sent, sagerne bliver genoptaget. De fleste har "sikkert fundet andre veje", siger han til Jyllands-Posten.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet bemærkede i juli, at der har været tale om en ulovlig praksis, og at sagen er "alvorlig og indgribende" for de berørte borgere.

Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen