Annonce
Indland

Selvbefrugtende og invasiv krebs har fundet vej til Danmark

Marmorkrebsen er et populært dyr i hobbyakvarier. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix

Det vides endnu ikke, om der en egentlig bestand af marmorkrebs i Danmark. Det skal nu undersøges.

Den er hårdfør, selvbefrugtende og kan genkendes på sit blågrønne, marmoragtige mønster.

Marmorkrebsen, som er på EU's liste over invasive arter, har fundet vej til Danmarks natur, skriver Miljøstyrelsen.

Indtil nu har den holdt sig syd for grænsen til Danmark. Men i slutningen af januar fandt en borger en marmorkrebs i Karup Å i Skive, skriver styrelsen.

Hvis der er en bestand af marmorkrebs i den fri natur i Danmark, kan det være kritisk.

Den kan nemlig fortrænge den i Danmark hjemmehørende flodkrebs, forklarer biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart.

- Marmorkrebs i Europa er som udgangspunkt hunner. De har den lille særhed, at de har jomfrufødsel. Det vil sige, at de - uden at der en han til stede - kan producere en masse æg, som kan blive til en masse nye marmorkrebs, siger han.

Derudover kan marmorkrebsen bære krebsepest, hvilket kan gå hårdt ud over flodkrebsen.

- De amerikanske krebs, som marmorkrebsen hører til, kan godt have krebsepest uden at dø, siger Hans Erik Svart.

- Men europæiske flodkrebs dør i løbet af få dage, hvis bare de er i nærheden af en inficeret krebs.

Styrelsen vil nu undersøge, om der er tale om et enkelt fund, eller om der er en egentlig bestand i Danmark.

Krebsen er faktisk populær i hobbyakvarier på grund af sit blågrønne mønster.

Det er imidlertid vigtigt, at den bliver i akvariet og ikke sættes ud, understreger biologen.

- Personen, der indleverede krebsen, havde fanget to af slagsen i Karup Å, taget dem med hjem og sat dem i et akvarium med fisk.

- Den ene marmorkrebs døde, og den anden spiste alle fiskene. Derefter gad vedkommende ikke at have den mere, siger Hans Erik Svart.

Derfor afleverede personen den til akvariet Aqua Silkeborg. Efterfølgende orienterede akvariet styrelsen.

- Hvis folk tror, at de har set en marmorkrebs, må de gerne dobbelttjekke med billeder på styrelsens hjemmeside. Og så vil vi jo meget gerne høre om det. Man kan for eksempel sende en mail med et billede, siger Hans Erik Svart.

- Vi er ikke oppe i det røde felt. Men vi vil gerne lige have styr på, hvordan det hele ser ud, og om der stadig er en mulighed for at fjerne dem, der måtte være.

Der har tidligere været observationer af krebsen, som dog ikke kunne bekræftes.

  • Marmorkrebsen er for første gang fundet i Danmark.
    Marmorkrebsen er et populært dyr i hobbyakvarier. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet