Statens Serum Institut vil gerne have adgang til anonymiseret data om folks færden under coronakrisen.
Der bliver på ingen måde tale om overvågning eller sporing af enkeltpersoners mobiltelefoner og bevægelser under coronakrisen.
Sådan lyder det fra Statens Serum Institut, SSI, der de seneste dage er blevet udsat for en tiltagende kritik fra flere sider. Det skriver Jyllands-Posten.
Instituttet har anmodet om adgang til teledata og befolkningens bevægelsesmønstre via registreringer fra deres mobiltelefoner. Telebranchen er positiv, regeringen har ikke afvist det.
Formålet er ikke at kortlægge borgernes færden, men at få et udtryk for kontakthyppighed i bestræbelserne på at forhindre coronasmittens spredning, lyder det.
Hidtil har Statens Serum Institut afvist at svare på, om alle danskere så skal overvåges, men nu lyder budskabet, at der er tale om en "afgrundsdyb misforståelse".
- Det, som vi gerne vil have fra telebranchen, er helt overordnede og fuldstændig anonymiserede oplysninger om antallet af mobiltelefoner, som har skiftet geografisk placering inden for et givet tidsrum, siger overlæge Robert Skov i infektionsberedskabet til Jyllands-Posten.
Han afviser, at det danske tiltag kan sammenlignes med situationen i Taiwan, Sydkorea, Kina og andre asiatiske lande, hvor myndighederne helt præcist kan følge de enkelte borgeres færden under coronakrisen.
- Vi har desuden lagt op til, at data fra teleindustrien skal gå ind i Danmarks Statistik, så folk slet ikke kan være i tvivl om, at Statens Serum Institut ikke kommer i nærheden af noget, der er personfølsomt, siger Robert Skov.
Flere eksperter og kritikere har i denne uge advaret om, at det vil være i strid med helt grundlæggende retspolitiske principper og et alvorligt indgreb i borgernes frihedsrettigheder.
Ifølge Robert Skov skal de anonymiserede teledata udelukkende anvendes til at udarbejde prognoser, matematiske modeller og estimater.
De skal vise, hvad der sker, når regeringen og Folketinget vælger at lukke Danmark helt eller delvist op igen.
Prognoserne skal forudsige antallet af menneskelige kontakter og risikoen for smittespredning.
Der er ifølge Robert Skov "en betydelig risiko for," at der kommer en Covid-19-epidemi nummer to i efteråret.
Danmark ønsker at bruge den samme model som i Norge, der også anvender anonymiserede teledata i kampen for at begrænse smittespredningen.
Også i Tyskland og Østrig har teleselskaber overdraget anonymiserede teleoplysninger til myndighederne.