Skoleleder: Mere nødundervisning kan gå ud over det faglige

Der må gerne komme lidt flere elever til nødundervisning på skolerne. Men det er ikke helt nemt at få det til at gå op.

Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, efter at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og socialminister Astrid Krag (S) i et brev har opfordret skoler, elever og forældre til at huske at udnytte muligheden for fysisk nødundervisning.

- For en måned siden slog politikerne på, at det var vigtigt, at børn havde alle fag i skolen. Nu er det vigtigt, at alle børn kan få lov til at trives.

- Så vi balancerer mellem nogle yderpoler, hvor det kan være, at vi bliver nødt til at aflyse noget undervisning for at kunne håndtere at have flere på skolen, så det går ud over det faglige i stedet, siger Claus Hjortdal.

Han påpeger også, at jo flere børn, der møder op fysisk, desto sværere bliver det at holde styr på coronasmitten.

Brevet fra de to ministre til alle elever i 5. - 9. klasse er sendt efter beretninger om mistrivsel blandt skoleelever.

Lærere, pædagoger og skoleledere har også modtaget et brev med budskabet, at det er vigtigt, at børn med udfordringer modtager undervisning på skolen.

Knap fem procent af eleverne i 5. - 9. klasse får fysisk nødundervisning. Det viser de seneste tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

Ifølge Claus Hjortdal kan skolerne klare en stigning til omkring ti procent.

Organisationen Børns Vilkår oplever, at børn og unge kan have svært ved selv at bede om nødundervisning, fordi det kan opfattes som stigmatiserende.

Det siger direktør Rasmus Kjeldahl.

- Så melder man sig så at sige i gruppen med børn, der har sociale problemer, og det er ikke nødvendigvis så attraktivt for børn og unge at gøre.

- Jeg kunne godt tænke mig en form for nødundervisning, der nærmere kunne kaldes trivselsundervisning, som handler om, at hvis man har det skidt med at være hjemme - uanset om man er udsat eller ej - så får man mulighed for at komme hen på skolen, siger han.