Skoleleder fra tosproget skole: Vi tør stille krav

Børn med indvandrerbaggrund halter efter de etnisk danske børn i skolen, viser en ny undersøgelse fra Pisa-konsortiet.

På den tosprogede Hasle Skole i Aarhus er billedet dog et lidt andet.

Skolen har historisk gode erfaringer med at løfte elevernes faglige niveau over en bred kam.

Det kan hænge sammen med, at skolen er god til at arbejde med elevernes attitude, mener skoleleder Ole Skov.

- Det er vigtigt at arbejde med disciplinen. Eleverne skal vide, at det at gå i skole er ligesom et arbejde, de skal passe. De er der for at blive dygtige, og ikke fordi det er en fritidsklub.

- Sådan et signal forstår alle forældre, uanset hvad deres baggrund er. Når vi melder det ud, og forældrene forstår det, så er der en god stor chance for, at eleverne retter ind, siger Ole Skov.

Derudover gør skolen en dyd ud af ikke at skelne imellem, om eleverne har en arabisk, somalisk eller dansk baggrund.

- Når de er på skolen, er de skolelever først og fremmest. Og det betyder, at vi stiller de samme krav til dem, som man ville gøre på en hvilken som helst anden folkeskole, siger den århusianske skoleleder.

Den liberale tænketank Cepos har flere gange fremhævet Hasle Skole som en af de skoler, der er bedst til at gøre undervisningen effektiv.

Ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er skolerne ikke altid tydelige nok om kulturen i det danske skolevæsen.

Det prøver man dog at være på Hasle Skole.

- Vi siger til forældrene, at det ikke er vigtigt, om de taler dansk i hjemmet. Men det er vigtigt, at de bare taler med deres børn, så børnene får et register af ord og begreber, siger Ole Skov.

Og det gør det nemmere at undervise dem.

- Når først begreberne er der, er det lige som nogle knager, man kan hænge andetsproget dansk op på.