cookie-og-privatlivspolitik
Mindst 26 kommuner er ramt af en overenskomststridig strejke blandt renovationsarbejdere. Heriblandt seks kommuner i Jylland og 20 på Sjælland. (Arkivfoto).
Mindst 26 kommuner er ramt af en overenskomststridig strejke blandt renovationsarbejdere. Heriblandt seks kommuner i Jylland og 20 på Sjælland. (Arkivfoto).
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Indland

Skraldemænd sympatistrejker i mindst 26 kommuner

26 kommuner i Jylland og på Sjælland får ikke tømt skraldespande. Torsdag har sagen været for Arbejdsretten.




16. maj 2019 kl. 15:35

Annonce

Den strejke, der torsdag lammede affaldsindsamlingen i 26 kommuner, er fortsat ikke afsluttet.

Sagen var for Arbejdsretten torsdag, hvor renovationsarbejderne blev idømt en bod.

Det er dog endnu uafklaret, om det betyder, at arbejdet bliver genoptaget.

- Man fastholdt de boder, der var givet. 50 kroner de første dage og 80 kroner i skærpede boder, siger Per Thorup, der er faglig sekretær i 3F i Frederikshavn.

Fredag morgen mødes renovationsarbejderne i Frederikshavn for at tage stilling til, om de vil genoptage arbejdet.

- Vi har indkaldt vores renovationsmedarbejdere til et møde 5.30 fredag for at tage stilling til det forslag, der kommer senere hos Remondis, siger Per Thorup.

Remondis er det selskab, som står for renovationen i Frederikshavn.

Renovationsarbejderne i den nordjyske by har været i overenskomststridig strejke siden onsdag i sidste uge.

Årsagen til strejken i Frederikshavn er en konflikt med Remondis og handler ifølge Per Thorup om forlænget arbejdstid.

Den overenskomststridige strejke har siden onsdag bredt sig til mindst 26 kommuner, hvor renovationsarbejder har nedlagt arbejdet i sympati med kollegerne i Frederikshavn.

Skraldespandsordningen i Frederikshavn blev ændret sidste efterår, da borgere startede med at sortere deres affald i to kamre i samme spand.

Renovationsarbejderne er dermed længere tid om at tømme skraldespandene på grund af sorteringen, og det forlænger arbejdsdagen ifølge Per Thorup.

- De her spande tager meget længere tid at tømme end at hente en pose. Så selve arbejdslængden på en dag bliver længere. Det har man ikke kunnet finde en løsning på, siger Per Thorup til TV2.

Ud over Frederikshavn er seks kommuner i Jylland og 20 på Sjælland ramt.

Blandt kommunerne er Næstved, Jammerbugt, Hjørring, Slagelse og Silkeborg.

I Hovedstadsområdet er 11 kommuner ramt heriblandt Brøndby, Egedal, Ballerup, Albertslund, Hvidovre, Vallensbæk, Furesø, Rødovre, Ishøj, Lynge-Taarbæk, Gentofte og det halve af Gladsaxe.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tillykke til folkestyret 24. juni 2019 kl. 00.22

AF: LOTTE HINRICHSEN LARSØ

Til byrådet vedr.… 19. juni 2019 kl. 16.53

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 18. juni 2019 kl. 08.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

Annonce