cookie-og-privatlivspolitik
Hansens Is omdøber deres eskimo-is, da de mener, at navnet hører til en svunden tid. Isen har nu fået navnet "O'Payo," opkaldt efter de kakaobønner fra Nicaragua, som chokoladeovertrækket er lavet af.
Hansens Is omdøber deres eskimo-is, da de mener, at navnet hører til en svunden tid. Isen har nu fået navnet "O'Payo," opkaldt efter de kakaobønner fra Nicaragua, som chokoladeovertrækket er lavet af.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indland

Sprogforsker om ordet eskimo: Det udpeger folk som fremmede

Isproducenter fjerner ordet eskimo fra deres is, og ifølge sprogforsker ligger der en afstand i ordet.




15. juli 2020 kl. 15:02 Af Ritzau

Annonce

Mandag valgte isproducenten Hansens Is at ændre navnet på sin is "Eskimo" til "O'Payo", fordi man mener, at ordet hører en svunden tid til.

Selve ordet eskimo er gammelt, og det kan i én betydning betegne personer, der spiser råt kød. Det kan også forstås i betydningen "de, der taler et fremmed lands sprog".

Ifølge Henrik Lorentzen, som er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, skaber det stor debat, når befolkningsgrupper bliver omtalt på en bestemt måde, som de ikke selv bryder sig om.

- Hvis andre lægger vægt på noget bestemt hos én, som man ikke selv synes er vigtigt, så kan det virke stødende.

- Det er ofte dét, som er sagen: Hvis eskimo langt tilbage betyder "de, der taler et fremmed sprog", bliver man udpeget som noget fremmed, og det har man ikke brudt sig om, forklarer han.

Betegnelsen var ifølge Den Store Danske almindeligt anvendt fra midten af 1800-tallet, men kan ifølge opslagsværket i dag virke stødende.

I 1977 blev betegnelsen iniut, som betyder mennesker, vedtaget på Iniut Circumpolar Conference, der samler inuit-befolkninger i Alaska, Canada og Grønland. Siden har ordet inuit vundet indpas.

Henrik Lorentzen mener, at det har stor betydning, hvilke ord der bruges om én selv.

- Ordet "neger" betyder eksempelvis slet og ret "sort" på latin, og så har man ikke sagt mere, end at det er mennesker med sort eller mørk hud.

- Men det kan man ikke bruge som forsvar for ordet længere, for vi er et andet sted, hvor ordet har mange medbetydninger, og derfor bliver ordet diskuteret meget, forklarer han.

Denne form for betegnelser er dog et svært område, som bevæger sig meget hurtigt, siger han.

- Én ting er den oprindelige betydning, men man må også se på konteksten og også intentionen hos den, der bruger ordet. Selv hvis intentionen ikke er dårlig, kan ordet opfattes negativt.

- Hos os (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, red.) har vi meget fokus på det, og vi forsøger at følge med, men det er svært at være helt klar over, hvad der rører sig. Man kan også nemt komme til at afsige domme om andre menneskers holdninger og sprogbrug, siger han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BUPL SYDØST

BUPL: Stop den onde SFO-spiral 10. august 2020 kl. 14.48

AF: JOHN WENNERWALD

Mundbind i flextrafik 09. august 2020 kl. 21.38

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

Annonce