cookie-og-privatlivspolitik
Danmarks største moské er moskeen i Rovsingsgade på Nørrebro i København. (Arkivfoto)
Danmarks største moské er moskeen i Rovsingsgade på Nørrebro i København. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland

Stor indsats bliver ydet mod corona under ramadanen

Under ramadanen samles man normalt i familierne efter solnedgang. Men i år bliver det nok anderledes.




11. april 2021 kl. 07:00 Af Ritzau

Den muslimske fastemåned, ramadanen, bliver i år ligesom sidste år afholdt i skyggen af corona. Traditionelt mødes man med familien efter solnedgang for at bryde fasten og bede.

Og det skaber bekymring hos Ishøjs borgmester, den tidligere socialdemokrat og nuværende medlem af Ishøjlisten, Ole Bjørstorp. For smittetallene i kommunen er høje, og der bor mange, der fejrer ramadan.

- Jeg er bekymret, og derfor har vi også indkaldt ledelserne i de største etniske foreninger for at diskutere det her, siger Ole Bjørstorp.

I Odense er man ikke lige så bekymret. I bydelen Vollsmose har der tidligere været høj smitte.

Derfor er man også opmærksom på risikoen for smittespredning.

Annonce

- Jeg er opmærksom på, at ramadanen - på lige fod med påsken - er en risiko, siger Rami Ezzeddine, der er leder af Taskforce Vollsmose.

I Odense har man haft tæt kontakt til miljøet, og det er meget vigtigt, at informationen kommer fra lokale tillidspersoner.

Det forklarer Rami Ezzeddine.

Ligesom til jul og påske har Sundhedsstyrelsen op til højtiderne ramadan og eid udgivet nogle anbefalinger.

Ud over de normale er det, at man skal huske at spritte hænder af, når man vil give almisse (zakat). Ellers kan man bruge mobilbetaling.

Annonce

Og at der gælder særlige regler i moskéen, og at man altid følge moskéens anvisninger.

Men et er at oplyse. Noget andet er, hvordan man rent praktisk får omsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til noget, der kan fungere i praksis.

Det forklarer Fonden for Socialt Ansvar.

De driver et initiativ, der hedder Bydelsmødre, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund laver en frivillig indsats for at støtte kvinder i lokalområdet.

Under coronakrisen har de også hjulpet til med at dele information.

Annonce

Og det er der virkelig brug for, forklarer Zeinab Fakih, der er bydelsmor i Holstebro.

- Der er helt sikkert brug for den information, vi kan give, siger hun.

Og hun håber virkelig, at folk kan holde afstand under ramadanen.

I Ishøj håber borgmester Ole Bjørstorp også, at det går godt. Og selv om han er bekymret, så synes han, at de har en rigtig god dialog med de lokale minoriteters etniske foreninger.

- Vi har et godt samarbejde, og det giver mig tro på, at det kan lykkes at holde smitten nede, siger han.

Annonce




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

Annonce

ANNONCE