Stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler ikke babyluger

Et stort flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd ønsker ikke at anbefale, at der bliver indført babyluger i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at det er meget usikkert, hvorvidt det overhovedet vil nedbringe antallet af babyer, der efterlades i det offentlige rum.

Det var kun ét medlem, der ikke var enig med resten, skriver rådet i en udtalelse torsdag aften. Det vil sende et forkert signal at oprette babyluger, vurderer Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd.

- Der er noget med babylugerne, der signalerer, at vi er ligeglade med moderen. Det er en signalværdi, jeg personligt synes er forkert, hvis vi tager moderen ud af ligningen, siger han til Kristeligt Dagblad.

Udtalelsen kommer efter, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bad rådet tage stilling til fordele og ulemper ved etablering af babylugerne.

Rådet pointerer også, at babyluger kan have en række utilsigtede effekter. Der kan for eksempel blive afleveret børn i lugerne som et alternativ til en almindelig bortadoption.

Medlemmerne ser i stedet, at man sætter ind med andre tiltag, hvor kvinder kan få kontakt til sundhedspersoner.

Der bliver hvert år i gennemsnittet fundet ét barn på parkbænke, i buske eller et andet sted i Danmark. Tidligere på året blev der fundet en nyfødt baby på en bænk i København.

Det vækker en tilbagevendende debat til live om, hvorvidt man skal opsætte babyluger. Både røde og blå partier har tidligere talt varmt om lugerne.

En babyluge er betegnelsen for et sted, hvor forældre sikkert kan efterlade deres spædbørn anonymt. Det kan eksempelvis være et hospital.

Tal fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - viser, at babyluger ikke nødvendigvis nedbringer antallet af efterladte spædbørn.

Rapporten fra september er udarbejdet på baggrund af udenlandske erfaringer med indsatser mod forekomsten af hittebørn.

Både udtalelsen for Det Etiske Råd og rapporten fra VIVE skal indgå i forhandlingerne om satspuljemidlerne for 2018 til 2021.