Annonce
Indland

Studerende ophæver 38 dage lang blokade på KU efter aftale

Studerende har i mere end en måned haft en blokade på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Den er nu ophævet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Studerende på Det Humanistiske Fakultet på KU mener, at en ny aftale sikrer deres uddannelsers faglighed.

I mere end en måned har studerende på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet blokeret for en administrationsgang og dekanatet - også kendt som ledelsen - på grund af utilfredshed med fremtidige planer.

Nu ophæver de studerende blokaden, da der er blevet indgået en foreløbig samarbejdsaftale og en ny målplan for 2021-2024.

Det oplyser de studerende i en pressemeddelelse.

Ifølge dem er den 38 dage lange blokade en af de længste studenterblokader i danmarkshistorien.

- Med aftalen og målplanen underskrevet har vores blokade tjent sin pligt.

- Det betyder, at vi ophæver blokaden, så de ansatte, som desværre har været i klemme på grund af denne unødvendigt langtrukne konflikt, igen kan møde på arbejde i morgen, torsdag klokken 8, står der i pressemeddelelsen.

Aftalen og målplanen er blevet indgået onsdag efter et flere timer langt møde mellem de involverede parter.

De studerende mener, at de har fået nogle af deres væsentligste ønsker igennem, ved at fagsammenlægninger, såkaldte brede bachelorindgange og bredbåndsuddannelser, ikke indgår i den nye målplan.

- Nuværende og kommende studerende på Humaniora kan derfor se frem til, at deres uddannelsers faglighed ikke bliver nedprioriteret og ødelagt, som det ellers var varslet i den tidligere, nu skrottede målplan, skriver de studerende.

Nuværende og kommende studerende kan derudover se frem til, at ledelsen nu er juridisk bundet til at inddrage de studerende i vigtige beslutninger, som eventuelt ville komme til at påvirke alle på fakultetet, lyder det.

- De studerende skal ikke længere holdes hen, mens ledelsen træffer beslutninger hen over hovedet på dem, og vi ser samarbejdsaftalen og målplanen som en afgørende sejr i vejen til et reelt studenterdemokrati.

Ifølge Københavns Universitets hjemmeside har Det Humanistiske Fakultet cirka 9000 studerende, 800 forskere og undervisere og 450 administrative medarbejdere.

Uddannelserne på fakultetet dækker henved 40 sprog og 30 fag med fokus på historie, kultur, æstetik, medier, erkendelse og kommunikation.

  • PLUS Studerende klarer universitetstid hurtigere
    Studerende har i mere end en måned haft en blokade på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Den er nu ophævet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd