cookie-og-privatlivspolitik
Illustration af hybridhvalen, der blev skudt af grønlandsk fanger i 1980'erne. Kraniet blev gemt, og nu har forskere klarlagt, at der er tale om en krydsning mellem en narhval og en hvidhval.

2

Billeder

Illustration af hybridhvalen, der blev skudt af grønlandsk fanger i 1980'erne. Kraniet blev gemt, og nu har forskere klarlagt, at der er tale om en krydsning mellem en narhval og en hvidhval.
Foto: Københavns Universitet/Free

Indland

Studie beviser at narhval og hvidhval fik unge sammen

Forskere fra Københavns Universitet har som de første bevist, at en narhval og hvidhval har parret sig.




20. juni 2019 kl. 15:00 Af /ritzau/

Annonce

I næsten 30 år samlede et besynderligt hvalkranie støv i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum. Nu er mysteriet bag det underlige kranie endelig løst.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet har nemlig bevist, at kraniet stammer fra en krydsning mellem en narhval og en hvidhval.

Forskningen er det første og eneste bevis på, at narhvaler og hvidhvaler får unger sammen.

Det fortæller dna-forsker Eline Lorenzen, der er kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Hun er leder af studiet, der netop er publiceret i Scientific Reports.

- Vi kan ikke sige, hvor ofte det sker, eller vi bare har fået den ene gang, det er sket i verden, og det lige præcis er det kranie, som vi har i museumssamlingerne.

- Men jeg har andre studier i gang, hvor vi har kortlagt hele arvemassen fra både narhval og hvidhval. Og vi kan ikke ud fra arternes arvemasse se noget som helst om, at de har blandet sig i hvert fald inden for de sidste over en million år.

- Så det virker, som om at vi har fundet et meget unikt fund, siger dna-forskeren, der dog vil undre sig, hvis fundet er det eneste i verden, siger Eline Lorenzen.

Forskningen har vist, at hvalkraniet kom fra en hval, der har en narhval som mor og en hvidhval som far. Forskerne har dog ikke kunnet klarlægge, hvorvidt hybridhvalen selv kunne få unger.

Det var en grønlandsk fanger, som i 1980'erne skød hvalen og studsede over dens underlige udseende.

Han lagde kraniet på taget af sit redskabsskur, og nogle år senere kom professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut forbi og indleverede det til Statens Naturhistoriske Museum.

Hybridkraniet er større end kranierne på narhvaler og hvidhvaler. Men især tandsættet skiller sig markant ud.

Hvor narhvalen kun har én eller to snoede stødtænder, og hvidhvalen har et sæt af mange små ensartede tænder i lige rækker, har hybridkraniet et sæt af længere, snoede og spidse tænder med en helt anden vinkel.

- Det er et totalt bizart tandsæt. Så allerede der kunne man lugte lunten, at det måske var en opblanding af to arter. Men det har vi så endelig bevisførelse for, siger Eline Lorenzen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

Annonce