cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Styrelse ophæver viruskarantæne for hjemvendte danskere

Hjemmekarantæne for de danskere, der som de første blev evakueret fra Hubei-provinsen, er blevet ophævet.




18. februar 2020 kl. 10:29 Af Ritzau

Annonce

I disse dage ophæves hjemmekarantænen for de første hjemvendte personer, der kom tilbage til Danmark fra Hubei-provinsen i Kina, der er ramt af et udbrud af virusset corona.

I forbindelse med udbruddet blev danskere og borgere med dansk opholdstilladelse hentet hjem til Danmark.

De første hjemvendte personer landede i Roskilde Lufthavn henholdsvis den 1. februar og den 3. februar. Her tog overlæger fra Styrelsen for Patientsikkerhed imod dem og foretog en konkret risikovurdering.

De blev alle anbefalet at komme i hjemmekarantæne. Det skete ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Siden har styrelsen været i daglig kontakt med de hjemvendte.

- Vi har været i kontakt med alle de hjemvendte og fortalt dem, at de nu ikke længere er i risiko for smitte med ny coronavirus, siger Anne Hempel-Jørgensen, overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

- De var alle meget glade og lettede over, at de nu kan færdes frit, som de plejer og begynde deres hverdag igen med skole, arbejde og sociale arrangementer. Alle er raske og har det godt, tilføjer hun.

Hjemmekarantænen varede 14 dage. Personer i hjemmekarantæne skal opholde sig derhjemme og blandt andet måle deres temperatur dagligt.

Det skal ske for at sikre, at der ikke udvikles feber, som er et symptom på smitte.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Efterslæbet bliver stort 05. april 2020 kl. 21.11

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

En folkelig sammenslutning 05. april 2020 kl. 19.36

AF: CARSTEN ANDERSEN

Nakskov kan ikke få hænderne ned 03. april 2020 kl. 16.44

AF: BIRGITT BJERRE

Cykelstier langs Sundruten… 01. april 2020 kl. 09.50

Annonce