Genindført behandlingsgaranti er et signal til sundhedsvæsenet om at prioritere andre patienter, mener økonom.
Med den forventede genindførsel af udredning- og behandlingsgarantien fra fredag sendes et klart signal til det offentlige sundhedsvæsen om igen at prioritere andre patienter ud over coronapatienter højt.
Det vurderer Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
- Bliver de ikke det prioriteret højt, så skal man betale for dem alligevel - bare ude i det private. Så der er ingen tvivl om, at det har en virkning i forhold til at sætte en retning for det offentlige sundhedsvæsen, siger Jakob Kjellberg.
Han vurderer, at der er kommet mere ro på hospitalerne, så der vil være bedre forudsætninger for at overholde de to garantier.
- Omikronvarianten presser ikke sygehusvæsenet på samme måde, som deltavarianten gjorde, og det betyder, at der kan være mere personale på de stamafdelinger, som laver de behandlinger, der typisk er dækket af behandlingsgarantien.
Der venter dog en stor opgave med at få afviklet puklen af udskudte behandlinger, siger han.
- Det er en betydelig opgave. Det var det allerede efter sygeplejestrejken, og den er ikke blevet mindre hen over den her periode med covid-19.
- Man kan måske sammenligne opgavestørrelsen med efter første nedlukning, hvor der også var en meget stor pukkel. Der lykkedes det efter knap et års tid at komme i balance igen, siger Jakob Kjellberg.
Udrednings- og behandlingsgarantien har været suspenderet siden 3. januar i år.
Garantien betyder, at patienter skal have stillet en diagnose eller have en plan for videre udredning højst 30 dage, efter at de er blevet henvist fra deres praktiserende læger
Fra man er udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage. Kan det offentlige ikke levere det, har man ret til behandling på et privathospital.