Annonce
Indland

Sygeplejersker i Odense og Silkeborg må droppe strejke

Cirka hver tiende sygeplejerske strejker fra lørdag, fordi det ikke er lykkedes at lande aftale om lønnen.

Størstedelen af de sygeplejersker, der er ansat i Silkeborg Kommune eller Odense Kommune, er blevet undtaget fra den strejke, der ellers er blevet igangsat natten til lørdag.

Det skyldes i begge tilfælde, at kommunerne vurderer, man ikke kan undvære de ansatte til at løse de mest nødvendige opgaver.

Samtidig vil antallet af faste sygeplejersker i nødberedskaberne overstige den normale bemanding. Det skyldes, at man for eksempel ikke må erstatte dem med vikarer under en konflikt, og at der nogle steder er ubesatte stillinger, ferieafholdelse eller sygemeldinger.

I Silkeborg Kommune har man gennemgået hjemmesygeplejerskernes opgaver for at se, om der er opgaver, som kan undværes i strejkeperioden.

Her er strejken aflyst for alle sygeplejersker, fordi det kun i meget begrænset omfang er muligt at fravælge eller udlicitere nogle af opgaverne.

Ifølge Steffen Brun, der er konstitueret sundheds- og omsorgschef i kommunen, gælder det eksempelvis dosering af medicin til sårbare borgere eller sårbehandling.

- Vi har individuelt kigget på, at hvis vi ikke løfter den opgave, er der så fare for borgerens ve og vel.

- Der kan måske godt være en sårbehandling, hvor man kan sige, at hvis vi ikke behandler i dag, så er der ikke varig førlighedsskade. Men hvis vi ikke gør det i morgen, så er der.

- Så det er ikke ret meget på den måde, der kan undlades at blive foretaget, siger han.

I Dansk Sygeplejeråds afdeling i Midtjylland er kredsformand Anja Laursen frustreret over udfaldet.

Hun siger, at det viser, at der er så få sygeplejersker ansat i Silkeborg Kommune, at det ikke engang er muligt at strejke.

- Jeg synes, det er voldsomt beskæmmende, at vi sygeplejersker vælger at gå i strejke, fordi vi har et stort lønefterslæb.

- Og nu viser det sig, at der simpelthen ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker til at stille et nødberedskab til det uopsættelige, livstruende og førlighedstruende arbejde, siger Anja Laursen.

I Odense Kommune er antallet af sygeplejersker, der strejker i kommunen, skåret ned fra 200 til 25.

Det er sket i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (DSR), fortæller John Christiansen, der er formand for sygeplejerskerne i Syddanmark under DSR.

- Vi udviser ansvarlighed, i forhold til hvad Odense Kommune beder os om, når det kommer til, hvilket beredskab vi skal stille med.

- Strejken kommer til at se anderledes ud i Odense Kommune, end vi havde forestillet os, og derfor kommer vi selvfølgelig også til at overveje, hvad næste skridt er, siger han.

Ifølge René Lorentzen, der er fungerende ældre- og handicapchef i kommunen, er sygeplejersker, der arbejder i myndighedsområder og med sundhedsfremme og forebyggelse, stadig en del af konflikten.

- Det her er en helt legitim konflikt. Men det er meget få af borgerne, som vil kunne undvære vores hjælp, siger han.

Omkring 5000 sygeplejersker ventes at være gået i strejke fra lørdag. Det svarer til cirka hver tiende sygeplejerske i Danmark.

Strejken er udfaldet af, at sygeplejerskerne mandag stemte nej til et mæglingsforslag i Forligsinstitutionen.

Forklaringen er, at sygeplejerskerne ønsker mere i løn og et opgør med tjenestemandsreformen, som ifølge dem er skyld i et lønefterslæb.

Pressemeddelelse fra Silkeborg Kommune
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen