Annonce
Indland

Syv millioner doser af fravalgt vaccine er på vej til Danmark

Gennem europæiske kontrakter har Danmark sikret sig syv millioner doser af coronavaccinen fra Johnson & Johnson. Men så meget skal Danmark ikke bruge, og derfor bør de sendes til andre lande, mener politikere. (Arkivfoto) Foto: Wolfgang Kumm/Ritzau Scanpix

Danmark skal tage imod coronavaccinerne, men kommer de først til landet, er de svære at give videre.

Der er syv millioner doser af coronavaccinen fra Johnson & Johnson på vej til Danmark. Det er på trods af, at vaccinen ikke er en del af det officielle vaccinationsprogram.

Det skriver TV 2.

I forvejen er der omkring 600.000 doser på lager hos Statens Serum Institut (SSI). 100.000 af dem skal bruges i en egenbetalingsordning, hvor eksempelvis virksomheder kan købe vaccinerne til medarbejdere.

Men Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at "den resterende halve million doser er der ikke taget stilling til endnu".

SSI oplyser til TV 2, at Danmark er forpligtet til at tage imod dem.

Men kommer vaccinerne først til Danmark, er de svære at donere til andre lande gennem den internationale vaccinealliance Covax.

De vil nemlig kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet.

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder det "helt pløkåndssvagt", at vaccinerne skal forbi SSI på Amager i København.

- Det er der slet ingen grund til, for vi skal ikke bruge vaccinen. Det skal vi have stoppet, siger han til TV 2.

Omkring 50.000 danske borgere er vaccineret med Johnson & Johnson gennem den tidligere tilvalgsordning.

Men dem, der skal have et såkaldt booster-stik, får formentlig tilbud om et stik med enten vaccinen fra Pfizer eller Moderna, skriver TV 2.

Flere politikere mener, at Danmark bør donere vaccinerne til andre lande, der er bagud med vaccineudrulningen.

Både SF's og Venstres sundhedsordførere, Kirsten Normann Andersen og Martin Geertsen, siger til TV 2, at vaccinerne bør sendes videre.

- De vacciner, som vi endnu ikke har fået leveret, skal omdirigeres. Det er klart målsætningen, siger Geertsen til mediet.

Danmark har mulighed for at sende vaccinerne videre via bilaterale aftaler. Det er tidligere blevet gjort med blandt Kenya og Bhutan.

Artikel fra TV 2
  • Johnson
    Gennem europæiske kontrakter har Danmark sikret sig syv millioner doser af coronavaccinen fra Johnson & Johnson. Men så meget skal Danmark ikke bruge, og derfor bør de sendes til andre lande, mener politikere. (Arkivfoto) Foto: Wolfgang Kumm/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster