cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Tidligere folketingsmedlem og dommer i rigsretssag er død

Ib Thyregod var en af dommerne i rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen i 1993 og sad i Folketinget for Venstre.




27. januar 2020 kl. 10:04 Af Ritzau

Annonce

Højesteretssagfører og tidligere folketingsmedlem Ib Thyregod er søndag død i en alder af 98 år, oplyser familien.

For Venstre blev Ib Thyregod indvalgt både til Københavns Borgerrepræsentation og til Folketinget. Han valgte dog i 1971 at hellige sig sin advokatvirksomhed, og han arbejdede, indtil han blev 89 år, oplyser familien.

Kulturlivet var et af de områder, han var aktiv i. Han var således formand for Det Danske Filminstitut og for Kunsthøjskolen i Holbæk, som han også var medstifter af, ligesom han var medlem af Radiorådet.

Desuden var han formand for Grønlandske Børn og Charlottenlund Travbane, ligesom han blandt andet sad i bestyrelsen for Psykiatrifonden og Danmarks Naturfredningsforening.

I forbindelse med rigsretssagen mod forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i 1993 blev Ib Thyregod af Folketinget udpeget til at være en af de 12 lægdommere, som sammen med ligeså mange højesteretsdommere afgjorde sagen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Endelig ændres voldtægtsparagraffen 23. februar 2020 kl. 21.40

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

Annonce