cookie-og-privatlivspolitik
Tivoli håber at blive en del af en ny sommerpakke, som skal give et økonomisk rygstød til oplevelsesindustrien og kulturelle tilbud. Desuden står haven klar med en række nye koncepter, som skal trække flere besøgende til. (Arkivfoto)
Tivoli håber at blive en del af en ny sommerpakke, som skal give et økonomisk rygstød til oplevelsesindustrien og kulturelle tilbud. Desuden står haven klar med en række nye koncepter, som skal trække flere besøgende til. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland

Tivoli ønsker hjælp til nødlidende København med sommerpakke

Der skal gang i oplevelsesindustrien i hovedstaden, mener Tivoli, som håber at blive en del af ny sommerpakke.




06. maj 2021 kl. 08:04 Af Ritzau

En sommerpakke til oplevelser og kulturelle tilbud skal hjælpe hele landet og særligt livet i hovedstaden, som har været hårdt ramt af vinterens coronanedlukning.

Sådan lyder ønsket fra Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch.

- København lider, og det er hele Danmarks hovedstad, så vi skal have gang i byen igen.

- Vi har brug for at få gang i hotellerne, restauranterne og oplevelsesindustrien. Det har vi brug for, for ellers sakker vi simpelthen for langt bagud i den her branche, lyder det.

Hun håber, at Tivoli i år kan blive omfattet af den nye sommerpakke.

Annonce

- Sidste år indeholdt sommerpakken noget nedsat entré, men det var Tivoli ikke omfattet af. Så det ønsker vi at være i år til en start. Så må vi se, hvilke initiativer pakken ellers kommer til at indeholde.

Regeringen fremlægger sit udspil til sommerpakken torsdag klokken 12.30. Ifølge TV2 har regeringen fundet omkring 1,6 milliarder kroner.

Heraf skal 900 millioner kroner ifølge TV2 gå til markedsføring af hoteller og restauranter, lavere priser på museer og andre kulturinstitutioner og billigere tog- og færgebilletter.

Selv om Tivoli igen har åbnet for gæster, så er der udsigt til endnu et år med dårlige økonomiske resultater, som 2020 også var præget af.

Tivoli forventer i 2021 en omsætning på 600-700 millioner kroner.

Annonce

Til sammenligning var omsætningen i 2019 - før der var noget, der hed corona - på 1051 millioner kroner.

- Sidste år var meget, meget svært for Tivoli, og i år er også vanskeligt. Vi er også ramt af forsamlingsforbuddet, som begrænser vores aktiviteter i haven.

- Vi ser også langt efter flere turister. Vi skal have en sikker og tryg turisme i gang igen. Det er bydende nødvendigt for den her sektor, siger Susanne Mørch Koch, som dog løfter sløret for en række nye koncepter, som Tivoli står klar til at præsentere.

Der åbner nye restauranter henover sommeren. Blandt andet åbner to michelinrestauranter midlertidigt i haven.

Desuden åbner Danmarks største spøgelseshus i Tivoli i slutningen af maj.

Annonce

Som følge af forsamlingsforbuddet kan Tivoli ikke holde Fredagsrock. I stedet planlægger forlystelsesparken at omdanne Tivoli til en stor havefest om fredagen, hvor der vil blive spillet livemusik på forskellige scener i haven.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

Annonce

ANNONCE