To procent af en 0. klasse må gå skoleåret om

1300 af de børn, som kan se frem til at begynde i børnehaveklasse i august, vil skulle gå et år om, når vi når 2021.

Det viser en analyse fra Tænketanken DEA, skriver Politiken.

Af en årgang på omkring 60.000 elever, der starter i børnehaveklasse, er der altså i gennemsnit 2,1 procent, der skal tage 0. klasse igen, viser analysen.

Analysen bygger på data fra 633.000 børn, der begyndte i børnehaveklasse mellem 2007 og 2016.

På trods af at der er tale om en lille procentdel af alle eleverne, er det ifølge foreningen Skole og Forældre for mange.

Formand Rasmus Edelberg mener slet ikke, det burde være nødvendigt, at børn gik 0. klasse om.

- Børnehaveklassen er et rigtig godt overgangsår mellem skolens faglige krav og børnehavens pædagogik. Børnehaveklassen skulle egentlig være fuld af leg, fællesskab og glæde i det nye miljø.

- Hvis det for 1300 børn bliver et kæmpe nederlag, og man simpelthen slet ikke kan følge med og leve op til alle de krav og må slås tilbage til start, det synes jeg er hårdt. Det er hårdt at høre, siger han til Ritzau.

Ifølge tænketankens analyse er såkaldte omgængere især drenge. De er nogle af de yngste i klassen, og så kommer de ofte fra hjem, hvor forældrene er ufaglærte.

Derudover trives de dårligere og har lavere faglighed end klassens andre børn. Og det er ofte noget, omgængerne tager med sig ind i de videre skoleår, lyder det.

Selv mener DEA, at der er behov for at se på overgangen fra børnehave til skole.

- Vi har en gruppe børn her, der tydeligvis har det svært, og som børnehaveklasselederne skal være ekstra opmærksomme på.

- I stedet for at børnene skal gå om, kunne man i højere grad sætte ind tidligere, så de kan blive, siger Kristian Thor Jakobsen, der er cheføkonom i tænketanken, til Politiken.

Rasmus Edelberg genkender, at børnene kan bære mistrivslen, der udspringer med den dårlige skolestart, med sig i de ældre klasser.

Han mener, at man i langt højere grad skal tage forældrene med på råd, når det vurderes, om et barn kan få lov til at starte senere i skole.

Sådan var det, inden en lovændring i 2009 gav ansvaret til kommunalbestyrelserne, pointerer han.

- Hensyntagen til børns forskelligheder kan være svært at se fra kommunekontoret, lyder det fra formanden, som mener, at "rammerne er blevet strammere".