Børn og unge, som lider af bestemte former for OCD - svære typer af tvangshandlinger og -tanker - får det ikke bedre, men tit værre, af den behandling, som ellers er gængs standard.

De vasker hænder, til huden hænger i laser, og er panisk angste for bakterier og smitte. De er gruppen af teenagere fyldt med frygt for snavs og forurening, og som risikerer at få det værre i stedet for bedre.

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag verdens største videnskabelige kliniske studie af OCD-behandlingen af 7-17-årige.

Det slår fast, at den kognitive adfærdsterapi, som er effektiv for langt de fleste patienter med forskellige typer tvangshandlinger, ofte ikke er god for denne gruppe.

- Det tricky er, at de i første omgang reagerer positivt på terapien og forlader psykiatrien efter de gængse 14 uger.

- Men efter tre år har de faktisk fået det værre, siger ph.d.-studerende Sanne Jensen om forskningsresultatet, som hun står bag sammen med dr.med. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.

Studiet er netop publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry.

Teenagere med vaskeritualer og forureningsfrygt er ikke mere syge end andre med tvangshandlinger. Men har de samtidig ringe sygdomsindsigt, har de sværere ved at blive raske af gængs adfærdsterapi.

- Renlighedsritualer kan tage et omfang, så man tror, det er løgn. En dreng skulle vaske hænder 80 gange om dagen. Hvis ikke det gik perfekt, skulle han starte forfra, siger Per Hove Thomsen.

Ifølge Per Hove Thomsen er den kendte terapi stadig glimrende til rigtig mange patienter.

- Men nu ved vi, at der er en gruppe, vi hurtigt skal være mere opmærksomme på. For dem kan der blive brug for yderligere terapi, mens nogle skal have antidepressive midler, siger han.