Annonce
Indland

Ubalance i skedens bakterier kan føre til akut kejsersnit

Cirka hver tredje kvinde mellem 15 og 45 år oplever på et tidspunkt at have bakteriel ubalance i skeden.

En skæv sammensætning af bakterier i en kvindes skede er forbundet med øget risiko for akut kejsersnit.

Det viser et nyt studie, som er udført af forskere fra blandt andet Københavns Universitet (KU) og Dansk BørneAstma Center. Det skriver KU i en pressemeddelelse.

- Vores resultater peger på, at jo større ubalance en gravid kvinde har i vagina, des større er risikoen for, at hun føder ved akut kejsersnit, siger Jakob Stokholm, lektor på Institut for Fødevarevidenskab på KU.

Forskerne har i forbindelse med undersøgelserne analyseret 1396 bakterieprøver fra 736 gravide kvinder.

Forskellen ses hos de gravide kvinder, der føder ved akut kejsersnit. Andelen ændrer sig, alt efter hvor stor en ubalance de har.

Resultaterne viser, at ti procent af de kvinder, der havde mindst ubalance i bakteriesammensætningen, fødte ved akut kejsersnit. Imens skete det for 22 procent af de kvinder, som havde den "højeste grad af ubalance".

Jakob Stokholm kalder resultaterne "overraskende", da der ikke tidligere er set en "så markant sammenhæng" mellem bakterier og akut kejsersnit.

Han siger, at det tidligere er koblet til problemer med infertilitet, spontane aborter og for tidligt fødte børn.

Hvorfor bakterierne også kan påvirke behovet for akut kejsersnit, kan Jakob Stokholm og forskerholdet til gengæld ikke sige med sikkerhed endnu. Han har dog et bud:

- Når fostervandet på den gravide kvinde går, og fødslen er i gang, er der en direkte passage fra skeden og op til livmoderen.

- Under en langvarig fødsel kan man forestille sig, at særlige bakterier fra vagina kan påvirke livmoderen på en måde, der gør, at der bliver behov for akut kejsersnit.

- Det kunne være infektionstegn hos moren, eller at barnet bliver stresset inde i maven eksempelvis med påvirket puls, hvorfor man må operere og tage barnet ud, siger Jakob Stokholm.

Den ideelle sammensætning af bakterier i skeden er ifølge forskerne, når den er ensartet, og mælkesyrebakterierne fylder mest.

Og der er nogle ting, man selv kan være opmærksom på. Det siger Søren Sørensen, der er professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han er en del af det nye studie.

- Plejeprodukter, der indeholder antibakterielle stoffer, kan fjerne nogle af de vigtige mælkesyrebakterier og dermed forstyrre den naturlige bakterieflora.

- Derfor er det bedste, man selv kan gøre, at droppe overdreven brug af sæbe og cremer i vagina, siger han i pressemeddelelsen.

Cirka hver tredje kvinde i Danmark mellem 15 og 45 år oplever på et tidspunkt at have en ubalance i bakterierne i skeden.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget