Annonce
Indland

Unicef: Medier forsømmer at lade børn komme til orde

Erfaringer fra skolen kan gå tabt, hvis ikke medierne hører børn, Anne-Mette Friis, børne- og ungechef i Unicef Danmark. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Også når artikler handler om skoler og børn, er børn i de færreste tilfælde kilder, viser Unicef-undersøgelse.

Når medierne finder kilder til historier, er det sjældent børn og unge, de tager fat i - selv når historierne faktisk handler om skoler, gymnasier eller lignende.

Det viser en undersøgelse udgivet af FN's Børnefond i Danmark, Unicef Danmark, i forbindelse med børnekonventionens fødselsdag tirsdag.

I gennemsnitligt én ud af 25 artikler, hvor der er søgt på emneordet skole, optræder børn og unge under 18 år som kilder, viser undersøgelsen.

Det er simpelthen for lidt, mener Anne-Mette Friis, børne- og ungechef i Unicef Danmark.

- Konsekvensen er, at vi ikke altid opdager, når skoler eller andre institutioner fungerer på en uhensigtsmæssig måde. Vi er nødt til at lytte til børn i de debatter, som handler om de fora, som de befinder sig i, siger hun.

Hun anerkender, at for eksempel undersøgelser er med til at give indblik i børns hverdag, men hun mener, at artikler i højere grad bør videregive børns egne erfaringer.

Ifølge børne- og ungechefen er det en del af mediernes opgave at hjælpe børn på vej til at deltage i debatten på en god måde.

- Når de ikke får lov til at deltage i den offentlige samtale, bliver de magtesløse. Vi skal træne den disciplin, det er, at invitere børn ind i samfundsdebatten.

- Det behøver ikke at være ét enkelt barn, der stiller op til en artikel. Man kan jo også invitere fem børn ind til en snak om et emne, siger hun.

I et debatindlæg i Politiken mandag bakkes hun op af Sarah Bærentzen, formand for Danske Skoleelever.

Hun føler sig ofte dømt ude i debatter, fordi hun er barn.

I institutioner og generelt oplever hun, at "børn i Danmark lever mere og mere adskilt fra de voksnes verden".

Men Sarah Bærentzen mener, at voksne måske ville forstå en række problemer bedre, hvis der blev lyttet mere:

- Hvorfor flere og flere børn og unge får stress og diagnoser, hvorfor mange er nervøse, når de skal til nationale test, hvorfor unge deler upassende videoer af hinanden på sociale medier, hvorfor nogle afslutningsfester i folkeskolen ender med, at der uddeles ubehagelige priser, og hvorfor introforløbene på nogle gymnasier ender med at gøre nogle af de nye elever rigtig kede af det, skriver Sarah Bærentzen.

Undersøgelsen er lavet ved at tælle antallet af kilder under 18 år op i alle landsdækkende dagblade i uge 10 og 36 i år.

Samlet optrådte børn i 0,4 procent af artiklerne som kilder.

  • PLUS Skoleintras afløser får to millioner brugere
    Erfaringer fra skolen kan gå tabt, hvis ikke medierne hører børn, Anne-Mette Friis, børne- og ungechef i Unicef Danmark. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL