Annonce
Indland

Vinterberg om sit oscarbud: Filmen kommer virkelig fra hjertet

"Druk" er et drama instrueret af Thomas Vinterberg. Filmen er blevet produceret af Zentropa og har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Thomas Vinterberg er stolt over valget af "Druk" som oscarbud. Filmen betyder ekstraordinært meget for ham.

Den danske oscarkomité indstillede onsdag filmen "Druk" som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

"Druk" er instrueret af Thomas Vinterberg, der også er medforfatter til filmens manuskript.

- Jeg er stolt over at skulle ud og repræsentere Danmark endnu en gang, og jeg glæder mig til det, siger Thomas Vinterberg til Ritzau.

- Jeg er dybt bevæget over den måde, filmen er blevet taget imod. Både af private og professionelle årsager var det en meget vigtig film for mig.

Under optagelserne mistede Thomas Vinterberg sin datter i en trafikulykke, og filmen er derfor dedikeret til hende og er helt speciel for instruktøren.

- Den her film kommer virkelig fra hjertet. Den er båret igennem af mine venner, min kone og jeg selv på et tidspunkt, der har været det allersværeste i mit liv, fordi jeg mistede min datter undervejs.

- Så derfor betyder den ekstraordinært meget, siger han.

Thomas Vinterberg tør dog ikke spå om, hvor gode chancer filmen har i oscar-kapløbet.

- Jeg ved, til min forbløffelse og overraskelse, at når man viser filmen i Europa, er der kommet meget stærke reaktioner, og den har fået virkelig gode anmeldelser.

- Så på den måde er jeg optimist, men jeg ved ikke, hvad vi er oppe imod af andre gode film derude, siger han.

Oscarakademiet offentliggør 15. marts, hvilke fem film der bliver nomineret til Bedste Internationale Film.

Thomas Vinterberg sender samtidig også ros til de to andre film, der var med i opløbet om at blive det danske bud på en Oscar:

- Jeg føler, jeg er i virkelig godt selskab med "Shorta" og "En helt almindelig familie", der begge er fremragende film.

"Druk" har solgt over 750.000 biografbilletter herhjemme og er derfor den hidtil bedst sælgende film af Thomas Vinterberg.

Filmen handler om fire gymnasielærere og venner, som eksperimenterer med alkohol ved at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

At filmen er blevet så populær, har Thomas Vinterberg to bud på.

- Alle i verden ved jo noget om at drikke. Det er den ene ting. Den anden ting er, at mange ved, hvor svært det er at leve og få tilværelsen til at være lystfuld og inspirerende.

- Det handler den her film om, og tilsyneladende rammer den en fortælling, som mange kan genkende.

I 2014 var Thomas Vinterberg oscarnomineret for filmen "Jagten".

  • Gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Druk
    "Druk" er et drama instrueret af Thomas Vinterberg. Filmen er blevet produceret af Zentropa og har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland