Annonce
Indland

WHO: Danmark ser på at give AstraZeneca-vaccine til fattige lande

Danmark undersøger ifølge WHO muligheder for at dele AstraZeneca-vacciner med fattige lande.

Danmark ser på mulighederne for at dele sine AstraZeneca-vacciner med fattige lande.

Det siger Hans Kluge, der er europæisk chef for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Reuters.

- Jeg har talt med Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, i går, og jeg kan forstå, at Udenrigsministeriet er klar til eller allerede er ved at se på, mulighederne for at dele af AstraZeneca-vaccinen med fattige lande, siger Hans Kluge.

Meldingen kommer, efter at de danske sundhedsmyndigheder onsdag valgte at skrotte AstraZeneca fra det danske vaccineprogram på grund af en formodet sammenhæng mellem sjældne tilfælde af blodpropper og vaccinen.

Danmark har omkring 200.000 vacciner liggende på køl. Søren Brostrøm sagde onsdag, at det er en politisk beslutning, hvad der nu skal ske med vaccinerne.

Regeringen har ikke udtalt sig om sagen.

I Folketinget har Liberal Alliance og De Konservative opfordret regeringen til at give AstraZeneca-vaccinen til danskere, der gerne vil tage den.

WHO har torsdag også forholdt sig til den danske beslutning om ikke længere at ville give vaccinen.

- Vi er opmærksomme på Danmarks beslutning om at afbryde brugen af AstraZenecas vaccine, siger Siddhartha Datta, der er programchef hos WHO.

- Lande kan uafhængigt træffe deres egne beslutninger baseret på egne data. Vi vil gerne se deres data og lære af dem, siger han ifølge Aftonbladet.

Han betoner, at den danske beslutning skal ses i lyset af, at Danmark er lykkedes med at få kontrol over smitten, og at der er en stor testkapacitet.

Kontrol over smitten var også en del af begrundelsen fra Sundhedsstyrelsen for at skrotte vaccinen.

Sundhedsstyrelsen har forud for beslutningen lavet et regnestykke, hvor man har stillet de gavnlige effekter af vaccinen op mod de risici, der vurderes at være i forhold til de sjældne tilfælde af blodpropper.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at man ved at bruge de 200.000 doser vil kunne forvente at forhindre omkring én indlæggelse på intensiv.

Det skal holdes op imod, at Sundhedsstyrelsen forventer, at fem personer ud af de 200.000 ville blive ramt af de sjældne tilfælde af blodpropper.

Alternativet - som er endt med at blive beslutningen - er at vente to uger og i stedet give de 200.000 personer doser fra Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase