Skal du kun se én musical i dit liv, så vælg West Side Story. Leonard Bernstein og Stephen Sondheims udødelige klassiker efter Shakespeares Romeo og Julie er et evigt symbol på, at kærligheden er størst.
Klub FT har skaffet billetter til forestillingen 24. april klokken 12. Billetterne er på række 4-7 midt for (bedste kategori).
Det Kongelige Teaters balletmester, Nikolaj Hübbe, koreograferer efter Jerome Robbins’ originale dansetrin. Bernstein gendigtede Shakespeares tragedie Romeo og Julie til historien om Tony og Marias umulige forelskelse i skyggen af New Yorks bandekrig.
Temaerne vold og død som underholdning forargede publikum ved premieren, men kritikken blev overskygget af Bernsteins musik. Hans soundtrack var et mix af klassisk musik og den musik, man hørte på klubber og på gaden i hans hjemby New York, jazz og latinamerikanske rytmer - en musikalsk fusion, der stadig holder.
Med mere end 30 medvirkende på scenen og Det Kongelige Kapel er der lagt op til en pragtopsætning på Operaens Store Scene.
Læs hele programmet i vedhæftede pdf-fil.