Annonce
112

Yahya Hassan-arrangement i Vollsmose aflyst

Vollsmose Bibliotek aflyser et planlagt arrangement med digteren Yahya Hassan få dage efter, at han blev overfaldet på Københavns Hovedbanegård. Det oplyser Odense Centralbibliotek på sin hjemmeside torsdag.

Fyns Politi har på baggrund af en samlet trusselsvurdering anbefalet over for Odense Kommune, at arrangementet blev flyttet.

- Vi har i går holdt et møde med Odense Kommune, hvor vi har anbefalet, at man flyttede arrangementet, fortæller chefpolitiinspektør John Jacobsen til Ritzau.

Ifølge John Jacobsen har politiet i sin vurdering lagt vægt på den opmærksomhed, som Yahya Hassan har påkaldt sig med udgivelsen af en kontroversiel digtsamling, samt de fysiske rammer omkring foredraget.

- Rent sikkerhedsmæssigt vil truslen mod Yahya Hassan være den samme, uanset hvor han optræder. Men vi frygter, at det ville kunne påvirke den offentlige orden, hvis arrangementet bliver gennemført, siger John Jacobsen.

Chefpolitiinspektøren understreger over for Ritzau, at det er kommunens afgørelse at aflyse arrangementet, ikke politiets.

- Vi har udelukkende anbefalet, at arrangementet bliver flyttet.

At der eksisterer en konkret trussel mod Yahya Hassan, er mere eller mindre åbenlyst.

Mandag blev digteren overfaldet på Københavns Hovedbanegård, da han skulle følge sin kæreste til toget.

Politiet anholdt en mand i sagen, som erkender at have slået Yahya Hassan, men som nægter, at det skulle være politisk eller religiøst motiveret.

Den anholdte er tidligere idømt syv års fængsel for at planlægge terror. Dengang gik han under navnet Abdul Basit Abu-Lifa, men han har i dag skiftet navn.

Onsdag aften deltog Yahya Hassan i en velbesøgt digtoplæsning i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Han var iført en skudsikker vest, da han ankom til stedet.

Ved det nu aflyste arrangement i Vollsmose skulle journalisten Tarek Omar have interviewet Yahya Hassan og debatteret med ham. Det var et Politiken-interview, som Omar lavede med digteren, der gjorde Yahya Hassan landskendt.

Arrangementet skulle være afholdt tirsdag den 26. november klokken 19, men biblioteket oplyser nu, at man vil forsøge at gennemføre det i foråret.

/ritzau/

Annonce
112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder