cookie-og-privatlivspolitik
Patrick i en snak med sin mentor Ankerstjerne under udvælgelsen af deltagere i årets liveshows.
Foto: Lasse Lagoni

Kultur

- X Factor er jo min uddannelse

Den bare 18-årige Patrick Smith fra Rødby har rygende travlt. Tiden op mod første liveshow 1. marts bliver brugt på at lære at danse, udvikle sig og at trykke hænder på folk, der er noget ved musikken.




19. februar 2019 kl. 13:07 Af Andreas Johansen

Annonce

- Det er en sjov oplevelse at være med. For et par måneder siden stod jeg som selvstændig og traf alle mine egne beslutninger, men nu har jeg tre stylister tilknyttet fra X Factor, der skal være med til at forme mit udseende på scenen, forklarer Patrick Smith i en af pauserne i det travle program, man som deltager i X Factor bliver kastet ud i.

Dagene bruges også på at mødes med koreografer, lære at håndtere de mange snakke med snagende journalister, at få styr på hvordan deltagerne selv bedst muligt agerer på de sociale medier og en masse andre ting, man måske ikke tænker over, når man sidder i sofaen fredag aften og fjernsynet flimrer med festlig musik og gumler vingummibamser.

- Det har været hårdt, men på en rigtig god måde. Det kommer til udtryk på den måde, at jeg udvikler mig hver dag. Når der sker så meget på kort tid, så udvikler man sig. Man er lidt inde i en X Factor-maskine, et forløb af en slags. Jeg har ikke nogen formel uddannelse, så det her er jo lidt min uddannelse, uddyber Patrick.

Lovestorm

Men den travle hverdag til trods er fødderne tydeligvis stadig solidt plantet i den fede, lollandske muld. Han prøvede at overtale sine stylister til at måtte optræde i en Lolland-Falster Lovestorm trøje, men det blev et nej fra de modekyndige.

- Jeg er stolt over at være fra Lolland. Man er vel stolt af sit lokalområde, uanset hvor, man kommer fra. Jeg er i hvert fald, lyder det fra Patrick.
Spørger man forsigtigt ind til fremtiden, så er der store ambitioner at finde. Men på et meget folkeligt niveau:

- Jeg går og drømmer om at skrive de sange, folk synger med på om mange år. Det skal være sådan nogle, der hakker på jukeboksen, fordi de bliver spillet så meget på det lokale værtshus, griner han.

Men først står den på liveoptræden fredag 1. marts. Folketidende følger Patrick tæt, og vi tør godt love, at der kommer løbende opdateringer fra en af Lolland-Falsters fremmeste repræsentanter lige nu.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce