Der krænkes igennem i Ørkenens Sønners nye show

6 stjerner

SHOWANMELDELSE Mens resten af landet torsdag aften fejrede "allehelgensaften", gik det noget mere radikalt for sig i teltet på Dyrehavsbakken nord for København, som normalt huser Cirkusrevyen.

For her gav Ørkenens Sønner den total gas i deres nye show "En fez i en hornlygte", hvor "allehelgensaften" havde forvandlet sig til "alle Hells Angels aften" i showets åbningsnummer.

Og mens børn og barnlige sjæle løb rundt på gader og veje forklædt som hekse og døde, blev de 1.300 premieregæster på Dyrehavsbakken præsenteret for Viktor Frankenstein, hans hjælper Igor, Dracula, Einstein og flere andre gale videnskabsmænd og monstre på en øde kirkegård.

Sidstnævnte pralede blandt andet af at være tysk mester i kvantespring, og det var vel aftenens mest stuerene vittighed. For som det sig hør og bør, når Ørkenens Sønner går på scenen, så foregår langt det meste syd for livremmen. Der bliver sjoflet og krænket igennem, så det er en fryd. Og samtlige 1.300 publikummer elsker det.

"Jeg får det skidt, når solen skinner", synger Dracula i Henrik Kofoeds skikkelse på Kaj Normann Andersen og Carl Viggo Meinckes gamle revyvises melodi om glæden ved solen. Så er vi i gang. Med lumre vittigheder og lige så lumre sange, sunget i de smukkeste harmonier af de fire loge-brødre.

Man sidder faktisk og frygter, at Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Kofoed brænder alt det bedste af til at starte med. Men sådan er det naturligvis ikke. Det bliver bare bedre og bedre, som aftenen skrider frem.

Det er niende gang siden starten en sommeraften i 1991 på Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg i København, at Ørkenens Sønner træder op. Dengang var Flemming Enevold med i stedet for Niels Olsen, men fra show nummer to i 1994 på Bellevue Teatret var besætningen, som vi kender den i dag.

Der går normalt tre-fire år imellem, at de enkelte shows får premiere. Så har loge-medlemmerne samlet tilstrækkelige crazy vittigheder og sketchs sammen, og så er deres faste tilhængere også blevet tilstrækkeligt sultne efter endnu en gang platheder serveret i perfekt og professionel indpakning.

På den måde er Ørkenens Sønner altid aktuelle i deres vanvittige univers. Som når Den store bagedyst bliver præsenteret på engelsk som "Game og Scones". Eller når fire bedemænd samles i morbidt samvær afsluttende med en parodi på The Beatles' legendariske lp "Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band" under navnet "Salt og Pebers Ensomme Hjerters Bedemandsband", mens de synger "Så går vi til enkebal" så teltet i Dyrehaven truer med at lette.

Der bliver som allerede nævnt ikke lagt fingre imellem fra scenen. Bøsser, lesbiske, transkønnede, heteroseksuelle, sorte, røde, kvinder og mænd - alle får vi en kærlig overhaling med på vejen.

Det gælder også indbyrdes blandt sønnerne. Som når Asger Reher får frataget sin dusk på fezen af den stortalende mester med begrundelsen: "Fordi du er så dum, grim og ualmindelig lille". Samtidig får han at vide, at man ikke har taleret, når man "ikke har hår på fezen".

I en anden sketch bliver "Tin Tin i Australien" til "Tynd Tynd i Australien", hvor vi præsenteres for Kaptajn Hitchcock, Professor Tournedos, Bianca Kastagnetter, titelpersonen og hans trofaste hund Sherry. Også her bliver der rig lejlighed til at dykke ned under bæltestedet, og der sluttes af med "Han har aldrig, aldrig fået noget".

Og sådan kunne vi blive ved. Hvilket Ørkenens Sønner heldigvis også gør. Med faste figurer som Otto Fjærtoman, Doktor Svans og persongalleriet på Gyllegården Grethe og Dorthe, Degnens Didrik, postbuddet og Grosserer Pikkerup i "Aftenens første landmandssketch".

I landmandssketchen går det indbyrdes blandt sønnerne ud på at hyle hinanden ud af den med improvisationer, så de ikke kan holde masken og begynder at grine. Men mon ikke også det er indstuderet?

Konstant garneres der med smukke vokalfortolkninger af numre som "Bohemian Rhapsody", "It's in his Kiss", "Alle går rundt og forgriber sig", "Jeg sætter min fez som jeg vil" og "You Can Leave Your Hat On". Og mine damer - selv hattene ryger sig en tur i sidstnævnte nummer.

Mens undertegnede synes, at Ørkenens Sønners forrige show "Een gang til for prins Knud" fra 2015 havde tabt lidt højde, så skal jeg da love for, at Khamel Ull-Zuut (Niels Olsen), Omar Papa (Søren Pilmark), Ali Bubbas Barkhar (Asger Reher) og Yassirfir Dosirfem (Henrik Kofoed) er tilbage for fuld skrue.

Enten elsker man loge-brødrene, hvilket 1.300 ubetinget gjorde i teltet torsdag aften, og hvilket de 54 Folketidende-abonnenter, der tager med Klub FT til showet fredag 13. december, også gør. Eller også er man så krænkelsesparat, at man overhovedet ikke kan se komikken.

Undertegnede lader sig gerne krænke og skænker seks lysende stjerner til en "ørkenvandring" af de helt store.

Som en trøst for dem, som ikke nåede at få billet til Klub FTs tur i december, så kommer "En fez i en hornlygte" til Nykøbing F. Hallen fredag 4. september 2020.