Annonce
Kultur

Stjernerne funkler på Bakken

Første akt af Cirkusrevyen slutter med nummeret "Ay Ay Ay Ay", hvor de fem mexicanere synger om Donald Trumps mur til deres hjemland. Foto: Henrik Petit

Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken.

Instruktør: Lisbet Dahl. Kapelmester: James Price.

Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort.

Spilletid: To timer med pause. Frem til 31. august.

REVYANMELDELSE Vi lever i en krænkekultur. Generelt har verden aldrig været mere frisindet, men samtidig har vi aldrig følt os så krænkede som nu. Mærkeligt nok mest på andres vegne, men krænkede det bliver vi. Kvinder, kulturer, bøsser og lesbiske, barnløse, djøf'ere, tykke, tynde - fortsæt selv den uendelige række.

Det er i denne atmosfære, at Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort åbner dette års cirkusrevy i teltet på Dyrehavsbakken nord for København. I gensidige irettesættelser over, hvad man kan tillade sig at gøre grin med. Indtil Ulf Pilgaard entrer scenen og forklarer, at det er det, som det hele handler om. Altså at gøre grin med politikere, magthavere og hele rækken ovenfor. "Det er selve formålet med teltet her", siger Ulf Pilgaard.

Og så er der ellers serveret med festlige ørefigener og drillerier til højre og venstre fra de fem. Britta fra Socialministeriet, Thomas Borgen fra vaskerummet i Den Danske Bank, Ghita Nørby fra 24/7, Jørgen Leth tilsat Citroën-reklamer, og mange flere. Det hele indrammet af dans fra ensemblet og musik fra James Price og hans orkester i en scenografi, som er lige så genial, som den er enkel.

Fra dronning til hippie

Apropos Ulf Pilgaard, så er det næstsidste år, han slår sine folder i Cirkusrevyen. Siden 1968 har den langlemmede skuespiller været fast mand på Bakken. Gennem 39 sæsoner har Ulf spiddet alt fra dronning Margrethe til en hippie på plejehjem, og faktisk virker han betydeligt mere frisk i år end længe set.

Han er kun med i otte af de 26 numre. Til gengæld har et par af de mest rammende monologer, hvor han giftigt gennemhuller hykleriet i bankdirektør Thomas Borgen og hans rolle i hvidvasksagen fra Den Danske Bank. Frejdigt erklærer han, at han er "Alle pengene værd".

Eller når han i Vase & Fuglsangs "Et rasende menneske" spidder Jørgen Leth så kynisk og kærligt som sjældent set. På den ene side som vraget kommentator for TV2 på Tour de France, mens han på den anden side reklamerer vildt og voldsomt for Citroën-biler i alle afskygninger.

Ulf Pilgaard som Jørgen Leth. Foto: Henrik Petit

Lykkegaard lyser

Henrik Lykkegaard, som vi også har haft glæde af i Nykøbing F. Revyen, er den oplagte arvtager efter Ulf Pilgaard, når han har fejret sit 40-års jubilæum på scenen. 19 gange i de seneste 25 år har Lykkegaard bidraget med sin skæve fremtoning, og han leverer samtidig nogle af teksterne til sine numre.

Hans vanvittigt stressede formand for stresskommissionen er et af de numre, man vil huske fra årets revy. Det samme vil hans akavede dans a la Theresa May i "May Day" med referencer til Spice Girls hittet "So tell me what you want, what you really, really want". Og så høstede han et af aftenens største bifald som den rablende sixpence, Rasmus Paludan.

Sidstnævnte var et af aftenens eneste numre om dansk politik. Og fraværet af danske politikere var tillige opsigtsvækkende blandt publikum. De plejer ellers at møde talstærkt frem til Cirkusrevyens premiere. Men i år er de altså anderswo engagiert.

Glemmes må heller ikke Lisbet Dahl som Ghita Nørby i den røde dykkerdragt - undskyld gallakjole - i en parodi på det raseri, hun lod gå ud over en kvindelig journalist fra Radio 24/7. Eller hendes pletskud som Britta Nielsen, der stak af med millionerne fra Socialministeriet.

I Niels Olsens begavede tekst antydes det, at Britta godt ved, hvor de millioner, som politiet ikke har kunnet finde, er skjult. "Når jeg kommer ud fra fængslet, skal der festes i Las Vegas og på Azorerne. Og der skal Britta danse på bordene", lød det frit efter hukommelsen.

Lisbet Dahl som Ghita Nørby. Foto: Henrik Petit
Artiklen fortsætter efter annoncen

Garvet trekløver

Som det fremgår, var det især det garvede trekløver på scenen, som løb med de største bifald. Fordi de har fået de bedste tekster, men også fordi Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard ved, hvordan revytekster skal turneres.

Dermed ikke være sagt, at Lise Baastrup og Karsten Jansfort var dårlige. Slet ikke. Man må bare håbe, at de får stærkere tekster at arbejde med næste år, hvis de er med.

Cirkusrevyen årgang 2019 er en af de stærke årgange, som vi vil huske tilbage på med glæde. Og mon ikke der sniger sig et par politiske tekster ind, når Europa-Parlaments - og Folketingsvalget er overstået? Med eller uden politisk satire, så skal årets revy dog have fem funklende stjerner. Blev vi så krænket? Vel egentlig ikke - og det skal der jo nok være nogle, der føler sig dybt krænket over!

  • Første akt af Cirkusrevyen slutter med nummeret "Ay Ay Ay Ay", hvor de fem mexicanere synger om Donald Trumps mur til deres hjemland. Foto: Henrik Petit
  • Ulf Pilgaard som Jørgen Leth. Foto: Henrik Petit
  • Lisbet Dahl som Ghita Nørby. Foto: Henrik Petit
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken