cookie-og-privatlivspolitik

2

Billeder

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har bedt erhvervsliv og NGO'er om at komme med deres løsningsforslag til et mere klimavenligt landbrug.
Foto: Arkiv

Landbrug

Tænketank foreslår nyt andelsselskab

Vejen til et mere klimavenligt landbrug går gennem et massivt sats på plantebaserede fødevarer, lyder det fra Tænketanken Frej, som vil styrke produktions- og udviklingskæden i et helt nyt setup.




28. marts 2021 kl. 14:13 Af Denny Michael Jakobsen

I øjeblikket lægges retningen for fremtidens danske landbrug.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har bedt erhvervsliv og NGO'er om at komme med deres løsningsforslag til et mere klimavenligt landbrug.

For den fødevarepolitiske tænketank Frej er det vigtigt, at udviklingen ikke skaber reduktion og regulering, men i stedet vækst og arbejdspladser, og her er plantebaserede fødevarer vejen frem, lyder det.

- Vi har i Danmark en stor animalsk sektor, og Danish Crown og Arla har et godt fokus på at reducere udledningerne fra husdyrproduktionen. Men Danmark står rigtigt svagt, når det kommer til plantebaserede fødevarer direkte til mennesker, siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af Tænketanken Frej.

Derfor foreslår Frej en national handlingsplan for produktion, forarbejdning og markedsføring af plantebaserede fødevarer.

Annonce

Handlingsplanen skal styrke produktions- og udviklingskæden, så Danmark kan gribe væksten og udnytte eksportpotentialet.

- I stedet for kun at reducere det animalske, skal vi se på, hvordan vi kan gøre samfundskagen større og sikre vækst og arbejdspladser i Danmark samtidig med, at vi når klimamålene. Der tror vi på, at vi kan vækste inden for det plantebaserede, hvis vi gør det til et nyt indsatsområde, ligesom vi har gjort med vindmøller, fortæller Marie-Louise Boisen Lendal.

I handlingsplanen foreslår Frej at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af eksperter og forskere på området, landmænd og erhvervsfolk, der kan bidrage med anbefalinger og initiativer, der kan munde ud i en national strategi for plantebaserede fødevarer.

- Udfordringen er, at vi ikke har en værdikæde, der hænger sammen i dag. Vi har landmænd, der producerer mange planter, men de er primært til foder. Omkring 80 procent af arealet går til foder. Det er DLG, Danish Agro og inden for frø DLF, der er de store spillere, og som sælger til hele verden. Men ingen af dem har fokus på at levere direkte til mennesker, så der mangler simpelthen et setup, hvor der er en virksomhed, der producerer fra jord til bord inden for det plantebaserede, som vi har med Arla og Danish Crown på det animalske, forklarer Frej-direktøren.


Naboer længere fremme

Norge og Sverige er ifølge Frej meget længere fremme med at producere plantebaserede fødevarer.

Annonce

I Danmark mangler der simpelthen forarbejdnings- og produktionsfaciliteter.

- Vi peger på, at der bliver lavet en ny andelsbevægelse, hvor vi sikrer ejerskabet både ude hos landmænd og hos dem, der skal forarbejde og sælge fødevarerne. Så en ny kæde a la Arla og Danish Crown, som har et bredt ejerskab. Så sikrer vi også, at værdien bliver i Danmark, siger Marie-Louise Boisen Lendal og fortsætter:

- Hvis man ser på Naturli', som har lavet nogle lækre veganske produkter, så er det langtfra alt, der er danskproduceret. Der er ikke nok råvarer til det endnu. Naturli' er solgt til den norske gigant Orkla i stedet for at være på danske hænder og komme det danske samfund til gode. Derfor tror vi på, at en andelsbevægelse for plantebaserede fødevarer, siger Marie-Louise Boisen Lendal.

Spørger man formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), John Nielsen, er han dog skeptisk over for at der oprettes et nyt andelsselskab.

- Det kan jeg ikke se for mig lige nu og her. Selvfølgelig går trenden mod, at vi skal tænke meget mere plantebaseret, men ligefrem oprette et andelsselskab. Det kan jeg ikke se komme lige nu i hvert fald. Der er så mange bolde i luften med mange ting, og lokalt har vi gang i et projekt med at oprette biogasanlæg, så jeg er ikke fortaler for, at man bare starter et nyt andelsselskab op, før man ved, hvor stort behovet er, siger John Nielsen og fortsætter:

Annonce

- Det, der bekymrer mig, er, hvis man starter for stort op med storskala, og hvis afsætningen så ikke er der, så bliver det svært, og så falder folk stille og roligt fra, siger John Nielsen.


Ingen vej udenom

Frej ser dog ingen vej udenom, medmindre Danmark skal hægtes af vækstlokomotivet inden for det plantebaserede område.

- På det globale marked ventes en vækstrate om året på cirka 12 procent fra 2020 til 2027 i omsætningen af plantebaserede fødevarer, viser en global markedsanalyse. Og hvis der er en vis volumen og det rigtige setup, kan man godt få landmændene til at gå sammen. Der er kommet andelsbevægelser til som Vestjysk Andel, og KMC - Kartoffelcentralen, som er vækstet rigtigt meget. Så når der er et nyt forretningsområde, så kan man godt samle landmænd om at investere i det, siger Marie-Louise Boisen Lendal.

Tænketanken Frejs handlingsplan indeholder i alt ni konkrete målsætninger, som kan bidrage til at gøre Danmark til et foregangsland inden for planteproduktion til fødevarer.

Målsætningerne spænder over temaer som øget vækst og eksport, oprettelse af et forskningscenter, produktion med danske råvarer, omlæggelse af landbrugsjord samt et dannelsesaspekt, der baner vejen for danskernes ændrede madvaner.

Annonce

Målet bør ifølge Frej være inden 2025 at omlægge mellem 100.000 og 250.000 hektar landbrugsjord til proteinafgrøder til mennesker.

- Det er et meget lille tal, og Torben Hansen, som er formand for danske planteavlere i Landbrug & Fødevarer, spillede tidligere selv ud med et tal på 200.000 hektar i et indlæg i Altinget, så landbruget peger også selv på det her, og det er fordi, det er at areal, man vil kunne udtage meget hurtigt, uden at det går ud over den eksisterende foderproduktion, siger Marie-Louise Boisen Lendal.

- Vi er ret opmærksomme på, at man ikke bare flytter produktionen af planter til den animalske produktion til et andet sted i verden, for så er klimaet lige vidt. Derfor er det her tal meget konservativt. Men på sigt er det forhåbentligt sådan, at der er så meget værdi i det her, at det bedre kan betale sig at producere mad direkte til mennesker end mad til dyr, siger Marie-Louise Boisen Lendal.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

ANNONCE