Annonce
Landbrug

- Hvordan modtager man sådan en?

Prins Joachim og Henrik Nielsen i hyggelig samtale under optagelserne. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow

- Jeg kigger lidt efter en kronebil, fortæller landmand Henrik Nielsen fra Hoby. - Men så stiger prins Joachim pludselig ud fra bagsædet af peugeoten, rækker hånden frem og siger goddag.

Henrik Nielsen er i marken, da hans telefon ringer tilbage i januar. Det er en medarbejder fra DR, der ringer. Han vil høre, om Henrik har lyst til at være med i en udsendelse.

- Så spørger jeg, hvad det er for noget? fortæller Henrik.

Efter at have hørt lidt næmere lyder hans svar:

- Jo, jo, men det vil jeg da godt. Men jeg skal lige tjekke med mit bagland.

Baglandet er Eva Carlsen, som Henrik har været kæreste med i fem og et halvt år og boet sammen med næsten lige så længe på Skovlygård i Hoby på Vestlolland. Han er landmand og kendt for sine Hoby Kartofler, som forhandles lokalt. Hun er vagtsuperviser i et parkeringsselskab og hjælper desuden til i landbruget.

Eva syntes, at det lyder helt fint. Hun skal nok sørge for lidt forplejning til tv-holdet. Så Henrik ringer tilbage og siger ja.

En dato for optagelserne bliver aftalt. Mandag 18. februar 2019. Mails ryger ind i indbakken, men Henrik når ikke at læse dem.

Henriks forældre, Leif og Birthe (til venstre), og sønnen Anders (til højre) var med om bordet, da prins Joachim blev budt på kaffe og Evas hjemmebagte boller i stuehuset. Men ikke noget med fin opdækning, fik Eva besked på. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow

Fine folk

Så ringer medarbejderen fra DR igen. Han undrer sig over, at han ikke har fået svar på sine mails, så nu vil han lige sikre sig, at Henrik er opdateret.

- For nu kommer Hans Kongelige Højhed Prins Joachim jo, siger han så.

- Hvad gør han? udbryder Henrik.

- Ja, det er hans program.

- Det vidste jeg ikke. Det synes jeg, at du har holdt lidt hemmeligt for mig, siger Henrik.

Det er, fordi Henrik ikke skulle vide det, hvis han nu ikke ville medvirke, lyder forklaringen.

- Jamen, jeg er ikke sikker på, jeg kan modtage så fine folk, siger Henrik så og tilføjer:

- Hvordan modtager man sådan en?

Henrik får at vide, at prinsen er helt nede på jorden, og at der hverken skal lægges rød løber eller stilles flag ud. Men han må hverken fortælle til naboer eller venner, at prins Joachim skal komme. Tv-holdet ville have arbejdsro.

Henrik ringer nu alligevel til sine forældre - der først ikke tror ham - han skal bruge en hjælpende hånd fra sin far til at gøre gården klar til besøg.

Der skal lige fejes en ekstra gang og ryddes lidt op.

Henriks kæreste Eva modtager beskeden om det kommende royale besøg med sindsro.

- Jeg har været tjener på Hilton, så jeg har taget mig af mange kendte i sin tid, fortæller Eva Carlsen.

Henrik Nielsen tilbragte fem timer i selskab med prins Joachim. - Det var en fantastisk dag. Lige da han kom, var jeg meget spændt, men eftersom han er meget jordnær, blev det hurtigt meget afslappende at gå og sludre med ham, fortæller Henrik. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow
Artiklen fortsætter efter annoncen

Dis eller dus

Da tv-holdet mandag 18. februar ankommer i en mørk Peugeot stationscar og en varebil, tager Henrik imod.

- Jeg kigger lidt efter en kronebil, fortæller Henrik.

- Men så stiger prins Joachim pludselig ud fra bagsædet af peugeoten, rækker hånden frem og siger goddag.

Henrik byder velkommen.

- Er vi dis eller dus, spørger Henrik ret hurtigt.

Prins Joachim lader ham vide, at de er dus, fordi de skal gå og tale sammen foran kameraet, og så er det meget lettere sådan.

- Fint, så får jeg ikke kvajet mig, siger Henrik.

Henrik bliver udstyret med mikrofoner, og så er de i gang. Bortset fra ankomsten og velkomsten, som bliver koreograferet og gentaget til ære for kameraet, skal optagelserne improviseres frem. Der bliver filmet, mens Henrik viser prinsen rundt på landbruget i både hyggelig og fordybet samtale.

De taler blandt andet om, hvordan fire generationer har drevet landbrug på Skovlygård. Og om Henriks søn fra tidligere ægteskab, 16-årige Anders, som er ved at uddanne sig til landmand, så han kan blive femte generation på gården.

Prins Joachim er især optaget af, om det har været tvang eller fri vilje, der har fået Henrik til at gå i sin fars, farfars og oldefars fodspor.

- Hvis det er tvang, så bliver det aldrig rigtig godt, svarer Henrik.

For ham har det været fri vilje. Ja, lyst faktisk.

Og hans søn Anders har det ligesådan. En anekdote fra Anders' barndom viser det kun alt for godt:

Anders gik som fem-seksårig til fodbold og var så god, at han fik at vide, at han skulle være professionel fodboldspiller, hvorefter han brød grædende sammen. For han ville være landmand. Den anekdote fortæller Henrik til prins Joachim.

Ellers går snakken om kartoffelsorter - prins Joachim har selv dyrket kartofler på Schackenborg Slot, fine tyndskallede kartofler, som blandt andet blev brugt til at lave Kim's chips af - og om landbrugsmaskiner, afgrøder, sædskifte og jordpriser. Løst og fast.

Udenfor er dannebrog hejst. Trods alt.

- Hvis ikke man skulle gøre det sådan en dag, hvornår så, siger Henrik.

Henrik gav prins Joachim en pose af sine Hoby-kartofler. - Så nu kan jeg kalde mig Kongelig Hofleverandør, joker han. Foto: Jan Knudsen
Især den gamle veterantraktor Volvo 400 fangede prins Joachims interesse, da vi var ude og "sparke til dæk", fortæller Henrik Nielsen. Foto: Jan Knudsen
Eva og Henrik med hundene på trappen, hvor de fik at vide, at der hverken skulle lægges rød løber eller stilles flag frem. Foto: Jan Knudsen
  • Prins Joachim og Henrik Nielsen i hyggelig samtale under optagelserne. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow
  • Henriks forældre, Leif og Birthe (til venstre), og sønnen Anders (til højre) var med om bordet, da prins Joachim blev budt på kaffe og Evas hjemmebagte boller i stuehuset. Men ikke noget med fin opdækning, fik Eva besked på. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow
  • Henrik Nielsen tilbragte fem timer i selskab med prins Joachim. - Det var en fantastisk dag. Lige da han kom, var jeg meget spændt, men eftersom han er meget jordnær, blev det hurtigt meget afslappende at gå og sludre med ham, fortæller Henrik. Foto: Nordisk Film Production / Anna von Lowzow
  • Henrik gav prins Joachim en pose af sine Hoby-kartofler. - Så nu kan jeg kalde mig Kongelig Hofleverandør, joker han. Foto: Jan Knudsen
  • Især den gamle veterantraktor Volvo 400 fangede prins Joachims interesse, da vi var ude og "sparke til dæk", fortæller Henrik Nielsen. Foto: Jan Knudsen
  • Eva og Henrik med hundene på trappen, hvor de fik at vide, at der hverken skulle lægges rød løber eller stilles flag frem. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op