cookie-og-privatlivspolitik
Michael Andreasen, formand for Gribskov Vandløbslaug, er glad for de fremskridt, der er sket i de 10 år, lauget har eksisteret. Der er et godt samarbejde med kommunen.

5

Billeder

Michael Andreasen, formand for Gribskov Vandløbslaug, er glad for de fremskridt, der er sket i de 10 år, lauget har eksisteret. Der er et godt samarbejde med kommunen.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

10 år med fokus på vandløbene

Det er en tilfreds formand, der kan se tilbage på 10 år med Gribskov Vandløbslaug, som har været med til at åbne kommunens øjne for vigtigheden i vedligeholdelsen af vandløbene.




05. marts 2019 kl. 09:04 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Vandløbene i nordsjællandske Gribskov Kommune løber bedre, end de længe har gjort. Og det er i høj grad Gribskov Vandløbslaugs fortjeneste. Lauget har siden det blev stiftet 1. april 2009 arbejdet målrettet for at få vandet ledt bedre væk fra landmænds, grundejeres og sommerhusejeres jord. Og arbejdet har båret frugt. I hvert fald er Michael Andreasen, formand for Gribskov Vandløbslaug, godt tilfreds med vandløbstilstanden i forhold til for 10 år siden.

- Hvis ikke det var for vandplanerne, tror jeg stort set, vi ville være i mål nu, siger Michael Andreasen, som har været med i lauget fra starten.

Vandløbslauget dækker 160 km offentlige vandløb i Gribskov Kommune og opstod, da kommunerne overtog vandløbsvedligeholdelsen fra amterne ved kommunalreformen i 2007.

- Da kommunen tog over, gik en masse viden tabt, og der var regulativer, som forsvandt. Vandløbsvedligeholdelsen var heller ikke højt på dagsordenen, og der var ikke årlige vandsyn. Som lodsejer var det svært at trænge igennem til kommunen, og man følte ikke, der skete noget, når man henvendte sig, fortæller Michael Andreasen.

Lauget blev derfor stiftet med støtte fra Nordsjællands Landboforening, som hjalp med at samle berørte lodsejere.

- Først og fremmest blev vi nødt til at fremskaffe regulativerne og finde ud af, hvordan de her vandløb skulle være. Det var ikke som i dag, hvor regulativerne mange steder ligger på internettet. Herefter investerede vi tid og penge i at få målt vandløbene op. Dermed kunne vi påvise over for kommunen, at det stod galt til med vedligeholdelsen, forklarer Michael Andreasen.

- Mange steder stod bunden for højt, og vandføringsevnen var for lille. Det er jo ikke ligesom i Sverige, hvor vandløbene løber for fuld kraft. Vi har flade vandløb, og vandet løber meget langsomt, så bladene falder til bunds. Det kræver, at vandløbene bliver renset en gang imellem, fortsætter vandlaugsformanden.


Frugtbart samarbejde

Med vandløbene målt op kunne lauget lægge pres på kommunen, som begyndte at tage vandløbsvedligeholdelsen mere seriøst, og i dag er der et godt samarbejde kommunen og lauget imellem.

- Vi har årlige vandsyn ved udvalgte vandløbsstrækninger, hvor vi på stedet får en god indikation af tilstanden. Kommunen kan også lave en opmåling med gps for at tjekke, om der er behov for en oprensning. Selvom det er en strækning på 2-3 km, kan problemet måske løses ved at rense 100 meter, forklarer Michael Andreasen, som selv bor på Vejagergård ved Pårup og driver planteavl på sammenlagt 200 ha på forskellige marker ned til Mårum i syd.

- Jeg synes, vi er kommet utroligt langt. Kommunen har ikke ressourcer til at holde øje med alle vandløb, og det er vores medlemmer, der bor op til vandløbene, så vi kan ligeså godt hjælpe kommunen med at føre tilsyn, siger Michael Andreasen.

Gribskov Kommune grødeskærer nu vandløbene en-to gange om året og har i de senere år oprenset en del vandløb. Blandt andet fremhæver Michael Andreasen Maglemose Å, hvor der tidligere var store problemer, fordi vandløbet var skredet sammen.

- Kommunen har nu gravet brinkerne af, og vandløbet er blevet mere fladt, så der er skabt en god, varig løsning. Der er så taget lidt af landmændenes marker, men så har de til gengæld fået et vandløb, hvor vandet kan løbe, siger Michael Andreasen.

En anden succeshistorie er Tinghuse Å ved Mårum, som bl.a. løber langs nogle af Michael Andreasens marker.

- Tidligere var der vel i området cirka 20 ha jord, som stod under vand, når det regnede, fordi det ikke kunne løbe ordentligt væk. Men efter Tinghuse Å blev oprenset i 2016, har der ikke været nogle problemer, fortæller Michael Andreasen.

Gribskov Kommune har også opsat skalapæle i en række vandløb i kommunen, som måler vandstanden. Michael Andreasen ser på skalapælen i Tinghuse Å, som viser, at vandet går op til 30 cm og fortæller, at alene bunden inden oprensningen gik op til 45 cm-mærket.

- Oprensningen har gjort en kæmpe forskel på landbrugsarealerne i området, som han siger.


Vandplaner er ny udfordring

Til gengæld er han knap så begejstret for vandplanen for Tinghuse Å, hvor der står, at 1 km af vandløbets rørlagte strækning skal graves fri. Vel at mærke en strækning, som ligger tværs over hans rapsmark ved Ny Mårumvej.

- Det vil ikke give nogen mening, der er simpelthen for lidt vand, der løber igennem.

Planerne er da også foreløbigt strandet, da det bliver for dyrt at grave vandløbet på strækningen fri.

Netop vandplanerne og vandrådsarbejdet er da også det nye fokusområde for Gribskov Vandløbslaug nu, hvor selve vedligeholdelsen af vandløbene fungerer. Lauget har siddet med i vandrådet for Øresund og Roskilde Fjord/Isefjorden.

- Vandplanerne er en udfordring. Samfundet ved slet ikke, hvor stor en opgave det er, når man beholder så mange af de små vandløb i planerne. Man er nødt til at være realistisk. Et vandløb, der løber i et rør, kan ikke opfylde kriterierne for god økologisk tilstand, mener Michael Andreasen.

Han fortæller, at vandrådsarbejdet i Øresund gik godt, mens det gik mere trægt i Roskilde Fjord/Isefjorden, da der var mange interesser for fiskeri og natur på spil.

- Som lodsejere synes vi, vi bliver taget som gidsler. Det er nemt at komme med gode idéer på andres bekostning. De grønne organisationer siger, det forringer vandløbene, hvis de tages ud af vandplanerne. Men §3-beskyttelsen er der stadig, og selvom et vandløb ikke er med i en vandplan, kan tilstanden sagtens blive bedre. Vi har en fælles interesse i at få vandet til at løbe, fortæller Michael Andreasen.

Selvom der i vandrådet var enighed om, at den kunstige Tinkerup Å skulle tages ud af vandplanerne, skete det ikke. Og så er der alle de andre mindre vandløb, hvor der er modstridende interesser, som bl.a. Søborg Landkanal, som lauget gerne ville have ud af vandplanen, men som fiskerne ser som værdifuld på grund af faunaen i vandløbet.

Der er derfor fortsat nok at tage fat på for Gribskov Vandløbslaug, som har omkring 45 medlemmer, heriblandt også grundejerforeninger i sommerhusområdet ved Smidstrup og Rågeleje.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce