Annonce
Landbrug

10 år med planteværn og datokrav

Søren Holmgren kan se tilbage på 10 år som planteavlskonsulent hos Østdansk Landboforening. Foto: Niels Okking

Planteavlskonsulent Søren Holmgren har 10-års jubilæum i Østdansk Landboforening. Han er fascineret af plantebeskyttelse, men knap så begejstret for datotyranniet.

Som kørende planteavlskonsulent får Søren Holmgren kørt nogle kilometer om året, når han besøger landmænd ude i markerne og rådgiver om planteværn mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme, gødningstildeling og meget andet. Den 45-årige planteavlskonsulent hos Østdansk Landboforening i Rønnede havde 1. september 10-års jubilæum.

Han yder det, han kalder, produktionsrådgivning, hvor han er tæt inde på driften af det enkelte landbrug, som regel de lidt større, og her hjælper han med vækstreguleringen.

- Jeg plejer at sige, at mit job består i at gætte, og så skal jeg jo helst gætte rigtigt, siger Søren Holmgren.

Ude på bedriften er han i løbende dialog med landmanden igennem sæsonen, hvor de blandt andet vender, hvilken form for vækstregulering der skal til ud fra situationen på det givne tidspunkt. Og det kan være sin sag, da man aldrig helt kan vide sig sikker på vind og vejr.

- Men det er trods alt nemmere, når man er to til at gætte, som han siger.

Han blev uddannet landbrugstekniker i Odense i 1996 og har bl.a. undervist i planteavl på både Høng og Næsgaard Landbrugsskoler, inden han kom til Østdansk Landboforening.

Her er han blandt andet med til at holde ERFA-grupper.

- Vi holder som regel fire møder i løbet af vækstsæsonen og et i løbet af efteråret ude hos landmændene. Nogle gange er der en, der har en anden konsulent med nogle løsninger, jeg ikke lige ville have valgt, så ERFA-grupperne er et godt sted at få faglig sparring, fortæller Søren Holmgren.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

- Jeg kan godt lide at køre ud og give rådgivning, man kan se udmønte sig i noget ude på marken, og vide, når jeg kører derfra, at landmanden har et stykke papir og en plan. Jeg kan godt lide den dialog og sparring, der er. Og så er det dejligt at kigge ud over markerne og være en del af, at det er lykkedes, siger Søren Holmgren.

Han holder også sprøjtekurser og opfølgningskurser inden for planteværn, som der er stor søgning til hos Østdansk Landboforening. I det hele taget er han fascineret af, hvad man kan udrette med planteværnsmidler.

- Det er fascinerende, at man med så små mængder aktivstoffer kan løse nogle udfordringer i marken og samtidig med så lille en miljøbelastning. Og så er det utroligt, hvad planteværn har gjort ved vores fødevareforsyning, det har betydet, at vi kan spise så varieret, som vi kan i dag. Så kan man så være lidt ked af, at der er nogle, som ikke sætter sig ind i, hvad planteværn kan, og som bare siger, at det er noget skrammel, siger Søren Holmgren.

En af de store udfordringer i landbruget er de mange datokrav.

- Det er svært at praktisere det gode landmandskab, når der er regler for, hvornår man må harve. Der er så mange regler at tage hensyn til, at landmændene må ringe til mig og spørge, om de må harve. Hvis det havde været på landbrugsskolen, det var sket, havde man jo sagt, ved han virkelig ikke det. Men reglerne er blevet så komplicerede, at det er helt groteskt, fortæller Søren Holmgren.

- Reglerne udmønter sig ikke i bedre miljø, når vi ikke må harve og sprøjte, når vi synes, det er nødvendigt. Med sådan en tør sommer, vi har haft i år, kunne det måske have været bedre med en mekanisk bekæmpelse i stedet for at sprøjte, men det har vi så ikke kunnet på grund af de rigide datokrav, fortsætter han.

Datokrav til trods kunne han sagtens se sig selv fortsætte i jobbet som planteavlskonsulent 10 år mere.

- Jeg kunne ikke forestille mig et bedre job end det her, men jeg kunne godt ønske mig, de mange datokrav røg væk, siger han.

Privat er Søren Holmgren bosat i Hesnæs på Falster.

  • Søren Holmgren kan se tilbage på 10 år som planteavlskonsulent hos Østdansk Landboforening. Foto: Niels Okking
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt