Alle ramt af lave priser

Prisen for at dyrke sukkerroer er ikke, hvad den har været. Efter EU liberaliserede sukkermarkedet, og kvotesystemet ophørte, har en overproduktion af sukker i Europa presset prisen i bund. Med andre ord er det blevet hverdag for den før så lukrative afgrøde.

Sukkerprisen i EU er faldet til det laveste niveau, siden EU indførte sin sukkerordning i 1968. Den lave sukkerpris smitter af på roeprisen og var i centrum på årets generalforsamling hos Danske Sukkerroedyrkere i Sakskøbing Sportscenter, hvor knap 250 roedyrkere var mødt frem.

- Den lave sukkerpris har sat sit aftryk på roeprisen, der både i 2017, 2018 og 2019 har ligget, og fortsat ligger, på et lavt niveau. Roerne er heldigvis fortsat konkurrencedygtige hos mange dyrkere, men det er lige til øllet. For nogle dyrkere har det ført til, at man enten har droppet roerne eller skåret ned på arealet, så vi nu står i en situation, hvor der ikke er fuldtegnet på kontrakter til 2019, sagde sukkerroeformand Jørn Dalby i sin beretning.

Både roedyrkere og sukkerindustrien er presset af de lave priser. Nordzucker, som Nordic Sugar er en del af, meldte i december ud, at man vil sætte gang i en massiv sparerunde, hvor der skal findes besparelser i koncernen på 150 mio. kr. primært i administrationen, fordi der er udsigt til et minus på 300 mio. kr. i år. Og EU's største sukkervirksomhed Südzucker har netop meldt ud, at den lukker fem fabrikker fordelt over flere lande.

- De røde regnskabstal bør få nogle til at reagere og skære deres produktion til. Men jeg mener ikke, at vi skal bidrage til en sådan reduktion i Danmark. Vi har ikke udvidet vores produktion, siden kvoterne forsvandt. Nærmere tværtimod, så det bør være andre, der står for, sagde Jørn Dalby.

Han ser dog også lyspunkter forude. Spotprisen på sukker i EU er nu på et noget højere niveau end i efteråret, og der tales generelt om lidt højere sukkerpriser.

- Det peger på, at sukkerprisen har nået bunden og nu har pil opad. Alt andet vil dog også være uholdbart, da ingen, hverken roedyrkere eller sukkerproducenter, kan leve i længden med den nuværende pris på 2.350 kr. for et ton sukker, berettede formanden.

Hvis en højere pris skal blive en vedblivende trend, kræver det dog, at roearealet i Europa bliver sat ned. Flere lande satte arealet op i 2017 og fastholdt det høje niveau i 2018.

Et andet lille positivt tegn er verdensmarkedet, hvor Den Internationale Sukkerorganisation, ISO, i november fremlagde deres første prognose for 2019/20, hvor de forventer en lille underskudsproduktion af sukker efter nogle år med overskud på markedet.

Til sommer udløber mange af de treårige roekontrakter, og i en situation, hvor sukkerindustrien er presset til det yderste, går det ikke, at sukkerfabrikkerne i Nykøbing F. og Nakskov ikke kører på fuld kraft. Jørn Dalby opfordrede derfor til at gennemgå markplanen for at finde flere hektar til roedyrkning.

- Det er vigtigt at få fyldt fabrikkerne, så de også er der, når sukkerprisen forhåbentlig igen bliver bedre. Men nok så vigtigt er det at se fremad. Her tænker jeg på kontraheringen til 2020. Vi ved, at der er mange af de tre-årige kontrakter, der udløber i 2019, så der skal kontraheres en stor volumen hen over sommeren, fortalte Jørn Dalby.

Danske Sukkerroedyrkere er i gang med at forhandle med Nordic Sugar om en ny brancheaftale gældende fra 2020, og Jørn Dalby opfordrede roedyrkerne med at komme med input, foreningen kan tage med i forhandlingerne.

- Vi har en stor udfordring i at nå frem til nogle vilkår for roedyrkningen, så vi kan få øget volumen og fyldt vores to sukkerfabrikker. Det er nødvendigt, at fabrikkernes kapacitet udnyttes til fulde for at optimere økonomien og konkurrencekraften både for Nordic Sugar, men også for os dyrkere.

Ved den sidste ændring af brancheaftalen i 2017 blev der lavet mange store ændringer, bl.a. med indførelsen af en transportordning, hvor Nordic Sugar transporterer roerne gratis til fabrikken, men hvor dyrkerne, der bor tæt på fabrikkerne, får en lavere takst for selv at køre roerne til fabrikken. Med den nye brancheaftale bliver der mere tale om tilpasninger og mindre justeringer.

I forhold til sidste års generalforsamling, hvor der var ophedet debat om transportordningen, var der i år en mere afdæmpet debat. Jørn Dalby erkender, at ordningen ikke er perfekt, og at den har kostet roedyrkere tæt på fabrikkerne.

- Vi har brug for alle roearealerne, vi kan få, og det gælder i høj grad også markerne tæt på fabrikkerne, hvor transportomkostningerne for sektoren er mindst. Det er derfor ikke en fordel for den samlede økonomi i roedyrkningen, at Nordic Sugar har mistet kontraktmængde på den korte afstand. Kontraktmængden mangler nu, og Nordic Sugar har erkendt, at situationen ikke er optimal, sagde Jørn Dalby og fortsatte:

- Vi har derfor drøftet, om nogle af besparelserne ved at hente roerne tæt på kan komme i spil på en måde, så de mistede arealer tæt på fabrikkerne kan komme tilbage. Der ligger nogle penge her, som vi kan samle op, men det skal i givet fald også udformes på en måde, så det ikke bliver til ulempe for andre dyrkere. Vi har ikke fundet løsningen på det endnu, sagde Jørn Dalby.

Han nævnte dog, at det drøftes, om der kan afsættes ekstra penge til roedyrkerne op til 15 km væk fra fabrikkerne for at nå tilbage til den tidligere kontraktstørrelse i områderne. Pengene skal komme ved, at det er billigere for Nordic Sugar at hente roerne tæt på fabrikkerne. Der drøftes også en højere pris i tre-årige kontrakter eller en form for garanti for at kunne bevare sin kontraktmængde.

Jørn Dalby takkede også Nordic Sugar for det store arbejde i forbindelse med tilbagebetalingen af produktionsafgift fra EU, hvor der er opkrævet 43 mio. kr. for meget af roedyrkerne i årene 1999/2000.

- Vi har været utroligt heldige med, at alt er gået så nemt og gnidningsfrit. Det skyldes udelukkende, at Nordic Sugar endnu ikke havde smidt de 6-7 ringbind ud med Roeopgørelse 2 for år 2000, som de havde stående i kælderen på Nykøbing Sukkerfabrik. Jeg vil gerne rette en meget stor tak til Nordic Sugar for deres arbejde, sagde han.

Til bestyrelsen var der genvalg til Helge Danneskiold-Samsøe fra Søllested, Jørn Dalby fra Gedser, John Reese Jensen fra Slagelse og de fritvalgte Michael Hansen fra Kettinge og Troels Frandsen fra Nysted.