Antibiotikafri økologisk produktion stiller større krav til pasning

En ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet peger på, at antibiotikaforbruget i mange danske økologiske besætninger af malkekvæg og svin er markant lavere end i konventionelle besætninger. Dermed er der et godt udgangspunkt for at en antibiotikafri økologisk produktion.

Som landmand skal man være opmærksom på, at en produktion uden antibiotika stiller større krav til pasning af dyrene, da det kræver, at man er ekstra opmærksom på dyrenes tilstand og kan sætte ind med rettidig handling.

- Det er vigtigt at understrege, at et lavt antibiotikaforbrug skal være baseret på et lavt sygdomsniveau, og det kræver en stor indsats for at fremme dyrenes sundhed og forebygge sygdomme. Mange har stadig brug for at ændre på en række forhold, siger Mette Vaarst, som er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hun er sammen med professor Jan Tind Sørensen forfatter til rapporten, ”Muligheder for antibiotika-fri produktion af økologisk mælk og svinekød i Danmark”.

Rapporten er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og er bestilt af Landbrugsstyrelsen.

Der blev i 2015 brugt godt 108 ton veterinært antibiotika i Danmark, heraf gik cirka 75 procent til svineproduktionen, ifølge tal fra DANMAP. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets opgørelser fra 2014 fik et konventionelt svin mellem 2 (for slagtesvin) og 14 (for fravænningsgrise) gange så meget antibiotika som et økologisk svin.

Forskerne understreger, at man som økologisk landmand skal gøre sig klart, at man nok kan skabe en besætning, hvori der aldrig bruges antibiotika, men man vil aldrig kunne skabe en besætning, som er 100 procent sygdomsfri.

- Man skal også gøre sig klart, at der er behov for at gentænke brugen af antibiotika i mange tilfælde, hvor det er blevet brugt som standardbehandling og italesat som ’den forsvarlige behandling under de givne forhold’. I virkeligheden kan man ofte forbedre ’de givne forhold’, og når et dyr er sygt, er det tit muligt og mindst ligeså relevant at sætte ind med pleje og andre behandlinger end lige præcis antibiotika. Det kræver bare mere tid, og ofte mere viden og erfaring, siger Mette
Vaarst.

Et af de forhold, der ifølge forskerne bør fokuseres på, er, at pattegrisene får mulighed for at die ved modersoen længere tid og dermed får færre problemer med fravænningsdiarre. Der bør også fokuseres på avlsmateriale, så søerne får færre og mere robuste pattegrise.

For malkekvæg kan dyrenes robusthed og immunitet ifølge forskerne styrkes ved blandt andet at sørge for god plads, luft, hygiejne og en avlsudvælgelse af kvæg med stærke ben og gode kælvningsegenskaber.

Hvis man fuldstændig vil undgå antibiotikabehandlinger i en besætning, og dyrene alligevel bliver syge, er det vigtigt at have en plan for håndtering af syge dyr. Her kan man ifølge forskerne enten bruge alternative behandlinger som smertestillende medicin, eller i svære tilfælde aflive eller flytte dyret til en anden besætning.

Rapporten beskriver to forskellige modeller for en antibiotikafri økologisk produktion. Den ene model omfatter kun det enkelte dyr.

Rapporten har trukket en del på erfaringer fra den eksisterende produktion af grise ”opdrættet uden brug af antibiotika”(OUA). At dyret er antibiotikafrit betyder i OUA-sammenhæng, at det ikke selv bliver antibiotikabehandlet gennem sit liv. Dyret kan dog have fået antibiotika indirekte med modermælken, hvis soen er blevet behandlet med antibiotika.

Det er denne type produktion, som mange danske økologiske besætninger må forventes at kunne indgå i med en forholdsvis lille indsats, sammenlignet med allerede eksisterende praksis.

Den anden model omfatter en konsekvent udfasning af antibiotika fra hele besætninger, men ifølge Mette Vaarst vil forholdsvis få besætninger være i stand til at starte med det samme, og hun vurderer, at der vil være brug for en betydelig forberedelse af en del besætningerr.

En række eksperter, der er inddraget i rapporten, peger på relevansen af at undersøge en ”hybridmodel”, som kombinerer de to typer antibiotikafri produktion.