cookie-og-privatlivspolitik
125 deltog i årets generalforsamling i Østdansk Landboforening, Heriblandt Faxe-borgmester Ole Vive, som her sidder på første række.

4

Billeder

125 deltog i årets generalforsamling i Østdansk Landboforening, Heriblandt Faxe-borgmester Ole Vive, som her sidder på første række.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Banditter i habitter fik på puklen

Tørken, grådighed i finansverdenen, pesticider, Baltic Pipe og klima. En veloplagt Jørgen Petersen kom vidt omkring i sin formandsberetning på Østdansk Landboforenings generalforsamling.




21. marts 2019 kl. 12:08 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
Til bestyrelsen i Østdansk Landboforening blev følgende genvalgt for en to-årig periode:
Peter Rasmussen, Thomas Neerup og Robert Hansen.
Jens Ejnar Nielsen ønskede ikke at modtage genvalg og i stedet blev Henrik Jensen fra Langebæk valgt.

Årets generalforsamling i Østdansk Landboforening var for første gang henlagt til Rønnede Kro, da man med 125 tilmeldte var vokset ud af landbocentrets lokaler i Rønnede.

Den nyrestaurerede kro, som daterer sig tilbage til 1825, dannede en fin ramme omkring arrangementet, hvor der blandt de fremmødte i kroens festsal var 74 stemmeberettigede og Faxe-borgmester Ole Vive (V).

Formand Jørgen Petersen var som altid klar med en kæk bemærkning og havde fundet skytset frem mod grådige bankfolk og opmærksomhedssøgende politikere.

- Jeg vil huske tilbage på 2018 som et ekstremt tørt år, banditter i habitter med en voldsom grådighed og mangel på ansvarlighed, og et folketing der kun tænker på egen profilering før det kommende valg, sagde han indledningsvist i sin beretning.

Så var tonen lagt til en kritisk gennemgang af det forgangne år med bl.a. tørkepakke, dårligt omdømme, klimavision og Baltic Pipe-gasledningen.


Tørkepakke ikke som ønsket

De tørre måneder fra maj til juli 2018 betød, at landbruget råbte på en tørkepakke, og politikerne var lydhøre. Ifølge formanden skræmte sporene fra tørken i 1993 dog så meget, at ingen ønskede dyre tørkelån. Derfor gik Østdansk Landboforening og Landbrug & Fødevarer efter lettelser til erhvervet, der rækker ud i fremtiden og forbedrer den langsigtede indtjening.

- En tørkepakke blev strikket sammen og så ud til at blive vedtaget, men i sidste øjeblik spændte embedsmændene ben, og den blev ikke, til hvad vi havde håbet, men der kom en tørkepakke, og produktionsafgifterne blev fjernet, og det har betydning for husdyrproducenterne og frøavlerne, sagde Jørgen Petersen.

Landbruget mærker stadig konsekvenserne af tørken, og for 2019 ventes et underskud for hele landbruget på 2-4 mia. kr. Og alle driftsgrene er ramt, fortalte Jørgen Petersen. Det største underskud ventes dog hos svineproducenterne.

En gennemsnitlig svinebedrift står til at tabe 1,6-1,9 mio. kr. alene i 2018. Svineproducenterne er ramt af en kombination af lave afregningspriser, lave udbytter og høje foderomkostninger.

Jørgen Petersen ser dog håb forude trods de lige nu trange tider.

- Mælken forventes at stige i pris, prisen på grisekød forventes at gå opad, og vores afgrøder har klaret vinteren godt og mangler i øjeblikket ikke vand. Samtidig er det beundringsværdigt, at landmændene aldrig nogensinde før har afdraget så meget på deres realkreditgæld, som de gjorde i 2018. Det blev til 5,7 mia. kr. Så meget har landbruget afdraget på sin 244 mia. kr. store realkreditgæld i 2018, og det er det højeste nogensinde, fortalte Jørgen Petersen.

- Trods tørken tyder det på, at flere har kunnet konsolidere sig, og at der er en stigende tendens til omlægning fra afdragsfrie lån til lån med afdrag. Det er ikke så ringe, fortsatte han.


Cirkusartisteri i topledelsen

Med samlede landbrugslån på 55 mia. kr. er landbruget storkunder i bankerne. Når man lægger realkreditlån på cirka 244 mia. kr. oveni, er det store beløb både for landbruget og den finansielle sktor. Derfor glæder Jørgen Petersen sig da også over det lave renteniveau.

- Det lave renteniveau hjælper mange landmænd til at få hverdagen til at hænge sammen, som han sagde.

Til gengæld skød han med skarpt efter kreditselskaberne for at hæve bidragssatserne.

- Jeg undrer mig over, at kreditselskaberne ikke fik opsparet noget mere kapital i de gode tider inden finanskrisen. Jeg ser mange af deres direktører, der ikke har været deres løn værd. Hvidvaskningsskandalerne ruller. Der er næsten ingen af topdirektørerne i bank- og realkreditverdenen, der kan sige sig fri for ansvar. Typisk er de dog kun topdirektører i en kortere årrække samme sted, så vi er vidne til, hvordan ansvaret forsøges flyttet til andre, tordnede han og fortsatte:

- Jeg synes, det er synd for de mange velkvalificerede og dygtige landbrugsmedarbejdere i bank og realkreditverdenen. Det er dem, der ude hos os, skal forklare topledelsernes cirkusartisteri.

Han opfordrede forsamlingen til at gøre forretningen stærk og attraktiv og skifte til det kreditinstitut, der giver de bedste priser.


Landbrugspakken

Den megen snak om, at landbruget ikke lever op til landbrugspakkens krav om at reducere udvaskningen af kvælstof, kom formanden også omkring. Politikerne har travlt med at råbe op forud for det kommende folketingsvalg, og Jørgen Petersen kritiserede Berlingskes dækning af sagen og udtalelser i avisen af eksperter, der, som han sagde, "er eksperter uden forstand på det område, der refereres til".

- Det er totalt glemt, at vi landmænd har udlagt de efterafgrøder, der blev aftalt. Hvert år er kravene opfyldt. Vi har ikke engang brugt den mængde gødning, vi kunne, da vi landmænd ikke giver gødning uden grund. Når vi gøder vores mark, ser vi på marken med vores erfaring. Derudfra beslutter vi mængden af gødning. Det giver kun omkostninger at give en dårlig mark mere, end den kan bruge, forklarede Jørgen Petersen.

- Jeg tror, rigtig mange sparede på den sent tilførte gødning i år, da de kunne se tørkens hårde effekt. Derfor forventer jeg heller ikke, at vi har brugt 2018-kvoten. Ja, der er stadig kvoter, selvom nogen siger noget andet. Fake news. Der bliver med spidsfindigheder og mærkværdige indkald til samråd forsøgt at så tvivl og lave drillerier mod hinanden i Folketinget. Det er så uværdigt, og jeg er flov over at være vidne til sådanne optrin, sagde fortsatte han.


Bæredygtighed

Landbrug & Fødevarer har netop lanceret en klimavision om, at danske fødevarer skal være klimaneutrale i 2050. Jørgen Petersen bakkede over for de fremmødte op om, at landbruget selv skal tage ansvar og komme på banen med løsninger, der kan mindske belastningen af klimaet.

- Uanset om du er vegetar, veganer eller almindeligt spisende, så er det stadigvæk mig, der skal lave maden til dig. Du holder jo ikke op med at spise. Derfor skal vi udvikle ny teknologi og fremme nye metoder, der nedbringer udledningen af klimagasser.

- Vi ønsker at tage ansvar, og vi tror også på, at der er et markedspotentiale for dansk landbrug i at være dem, der dækker fremtidens stigende efterspørgsel efter klimarigtige fødevarer og klimavenlige produktionsløsninger, sagde han.

Østdansk Landboforening planlægger derfor et møde med klima på dagsordenen i løbet af foråret, hvor direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, bl.a. vil deltage.

Jørgen Petersen forsøgte at perspektivere klimadebatten ved at inddrage andre ting.

- Hvorfor skal fodboldbaner være opvarmede i disse klimatider, og hvorfor skal der laves ni nye øer på Avedøre Holme med nye tunge arbejdspladser. Mangler der biler på motorvejen? Er der mangel på arbejde til mennesker, der ønsker at køre til København hver dag for at arbejde? Som landmand går jeg ud af huset, så er jeg på arbejde. Det må da være det mest klimarigtige, sagde formanden.


Pesticider

Også når det kommer til pesticider inddrog formanden i sin beretning det øvrige samfund. Fx når det kommer til fundene af pesticidet dimethylsulfamid (DMS) i flere drikkevandsboringer.

- Selvom det for nogen er nærliggende at give landbruget skylden, når man taler om pesticider, så må man vel også se på, hvor det er blevet brugt. Stoffet er nemlig primært blevet brugt som træbeskyttelse og meget lidt i landbruget. Kun til lidt frugt og jordbær. Siden 1990, som er det tidligste, vi har data fra, er det træindustrien, der står for 90 procent af det totale forbrug af DMS. Den forklaring bliver bekræftet af GEUS' rapport, der viser, at de fleste fund er gjort i hovedstadsområdet, forklarede Jørgen Petersen.

- Der er stoffer i samfundet, der er værre, end dem vi i landbruget bruger til plantebeskyttelse, konkluderede han.


Baltic Pipe

Energinets planer om at placere en Baltic Pipe-gasledning på tværs af Sjælland fik også et ord med på vejen.

- Den skal ud i vandet, hvad skal den ligge under jorden for. Det bliver billigere, siger energiministeren, men det vil vi se, før vi tror det.

- Vi foreninger, der er ramt, arbejder sammen for at få det bedste ud af det. Ikke mindst politisk lægger vi tryk på og har netop skrevet til ministeren og redegjort for vores synspunkter. Vi taler servituterstatninger og gæsteprincip, sagde Jørgen Petersen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce