cookie-og-privatlivspolitik
Lidt over 100 roedyrkere var mødt frem for at tage del i debatten om en fremtidig vision for dyrkningen af sukkerroer.

7

Billeder

Lidt over 100 roedyrkere var mødt frem for at tage del i debatten om en fremtidig vision for dyrkningen af sukkerroer.
Foto: Anders Knudsen

Landbrugsnyt

Behov for nytænkning af sukkerroen

Den før så lukrative sukkerroedyrkning er under pres fra flere sider, men hvordan vender vi udviklingen, så roer igen kan blive det hvide guld. Frøfirmaet Strube indbød hele værdikæden til møde på Hotel Falster om visionen for fremtidens roeproduktion.




11. december 2018 kl. 14:41 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Det hvide guld er ikke, hvad det har været, og der er nok mange roedyrkere, som drømmer sig tilbage til dengang, hvor sukkerroer var en lukrativ afgrøde. Men sådan er det ikke mere. Det er blevet hverdag i roerne.

I dag er roedyrkningen under pres fra flere sider. Kvotesystemet er ophørt i EU, og hvert land kan derfor producere så meget sukker, det vil, hvilket har ført til en stor overproduktion. Det har presset sukkerprisen i bund. Samtidig trues roedyrkningen af nye pesticidforbud, som EU barsler med. Insektmidlet neonikotinoider, som er en trussel mod bier, er allerede forbudt fra 1. januar 2018.

- Vi går snart ind i et nyt årti, og der er brug for at stoppe op og se fremad. Hvor skal vi hen? Vi har brug for at tænke ud af boksen, og man ser ofte, at det er i krisesituationer, at løsninger kommer på bordet.

Sådan sagde Niels Borre, direktør for frøfirmaet Strube Scandinavia, som tirsdag havde indbudt hele værdikæden til debat om sukkerroernes fremtid på Hotel Falster. I panelet var Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, Jannik Olejas, ansvarlig for råvareindkøb hos Nordic Sugar og René Trier Hansen, indkøbsdirektør hos slikproducenten Toms.

Derudover deltog også en af stifterne af den fødevarepolitiske Tænketank Frej, Iben Krog Rasmussen, som selv er vokset op med roe- og svineproduktion i Østofte på Lolland.

Hun fik for alvor rusket op i vanetænkningen hos de andre i panelet og hos de over 100 fremmødte roedyrkere.

- Min kæreste, som kommer fra en akademikerfamilie i Aarhus Midtby, ved absolut intet om landbrug. Da jeg tog ham med ned til min familie første gang, spurgte han, om det var salat, da vi kørte forbi roemarkerne. Det er virkeligheden i dagens Danmark. Det er ikke den tid, min farfar dyrkede roer i, sagde Iben Krog Rasmussen.


Den gode fortælling

Hun efterlyste, en dansk sukkerproduktion i en anden liga med højeste kvalitet og bæredygtighed, da vi i Danmark ikke kan konkurrere med verdensmarkedsprisen.

- Hvorfor skal vi dyrke sukkerroer, måske fordi I gør det bæredygtigt. Sukker er ikke politiseret endnu, men det kan det hurtigt blive ligesom med palmeolie. Bæredygtighed kan hurtigt blive et salgsparameter. Hvorfor ikke bruge det? Du kan ikke finde noget om bæredygtighed på Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugars hjemmesider. Roeproduktion er socialt bæredygtigt, det skaber lokale arbejdspladser. I har den gode fortælling, I skal bare have Nordic Sugar og Toms til at fortælle den. Der er mange mennesker, der er villige til at betale mere for kvalitetsprodukter, fortalte hun.

Toms har siden 1924 produceret chokolade og andre konfekture-produkter og omsætter årligt for 1,8 mia. kr. Toms forbruger over 10.000 ton sukker om året, hvilket gør sukkeret til den tredje største råvare målt på indkøbsværdi efter kakao og palmeolie.

- Der er et øget forbrugerfokus på ansvarlighed inden for kakao og palmeolie, og sukkeret skal også leve op til vores certificeringer, sagde indkøbsdirektør René Trier Hansen, som erkender, at Toms ikke skilter på slikket med, at der er brugt dansk sukker.


Danskere køber slik på tilbud

Hans erfaring er dog ikke, at der er mange danskere, der er villige til at betale ekstra for kvalitet inden for konfekture.

- Vi skal være bedre til at markedsføre vores produkter, så kunderne vælger Toms frem for Mars og Nestlé, og et af svarene kan godt være bæredygtighed. Men 9 ud af 10 vælger det billigste produkt, når de står i butikken, og 70-80 procent af kunderne køber slik på tilbud, fordi de vil have det billigst muligt, forklarede René Trier Hansen.

Han fortalte også, at Toms vægter leveringssikkerhed meget højt, da virksomheden har en begrænset silokapacitet på fabrikkerne i Ballerup og Hvidovre.

- Hvis vi ikke har sukker, kan vi ikke producere. Nordic Sugar har god leveringsstabilitet og er billigere, end hvis sukkeret kommer syd for grænsen. Selvom markedet er givet frit i EU, er der stadig en importtold på 419 euro pr. ton. Derfor giver det ingen mening at importere sukkeret, sagde han.

En roedyrker spurgte til, om Toms ville hente billigt sukker fra fx Brasilien, hvis importtolden bliver fjernet i en ny EU-forordning.

- Jeg tror ikke, at vi ville kunne få sukkeret i den kvalitet, vi ønsker. Det vil også være dyrt at transportere sukkeret, beroligede René Trier Hansen.


Ulige konkurrence

Så er det nemmere og hurtigere at få forsyninger fra Nordic Sugars sukkerfabrikker på Sydhavsøerne. Jannik Olejas fra Nordic Sugar kunne fortælle, at der i 2017/2018 i EU er produceret 21,5 mio. ton sukker mod et forbrug på 16 mio. ton. Overproduktionen er dermed til at tage at føle på.

- Produktionsoverskuddet trækker prisen ned, og verdensmarkedsprisen er nu på det laveste niveau i 10 år, sagde han.

En stor produktion af rørsukker i Brasilien, og det faktum, at Indien har øget sin produktion fra 22 mio. ton til 35 mio. ton på et år, og nu er verdens største sukkerproducent, har været med til at trække prisen ned. Der er dog håb forude.

- Thailands høje volumen forventes at falde i 2018/19, og Brasilien ventes også at producere færre sukkerrør, ligesom der forventes et mindre areal i EU i 2019/20. På en eller anden måde regulerer markederne sig, som Jannik Olejas sagde.

- Pris er udbud og efterspørgsel. De ulige konkurrencevilkår er mere problematisk, sagde han med henvisning til den politiske agenda i EU.

Forbuddet mod neonikotinoider træder i kraft 1. januar 2019, men flere lande har fået undtagelser, hvilket ifølge Jannik Olejas er konkurrenceforvridende. Et muligt forbud mod pesticidet phen-/desmedipham kan også være på vej, men ventes at være tilgængeligt indtil 2020. Der er derfor behov for at finde alternativer via forædlingen af roefrø.


Kartoffelmel er det hvide guld

Trods udfordringerne mener han, at roen har en fremtid.

- Roen er god i sædskiftet, giver høj dyrkerstabilitet og er fortsat konkurrencedygtig med andre afgrøder. Hos Nordic Sugar kan vi kun sukker, som vi bekender os 100 procent til. Vi kender markedet og dyrkerne, og vi skal nok komme igennem den her fase sammen, sagde Jannik Olejas.

Iben Krog Rasmussen mente til gengæld, at der er behov for at se andre muligheder end blot traditionel sukkerproduktion. Hun brugte kartoffelfabrikken KMC som eksempel. KMC har formået at udvikle nye måder at bruge kartoflen og dens stivelse på og gjort en god forretning ud det. Blandt andet sælges kartoffelmel nu som stivelse til nudler i Asien og veganeroste i Mexico.

- Kartoffelmelet er nu udråbt til "Det hvide guld"! Tænk, hvis vi kunne få mere ud af roen, det overskydende vand fra produktionen eller roetoppen. Inviter nogle folk ud, der kan se nye muligheder, sagde Iben Krog Rasmussen.

Blandt roedyrkerne var der en erkendelse af, at man har "sovet i timen", og en roedyrker foreslog, at man genindførte et biokemisk laboratorium, som man havde dengang, Danisco ejede sukkerfabrikkerne.


Verdens bedste til roer

Selvom dyrkerne har oplevet et prisfald på roerne på 40 procent på to år, ser roeformand Jørn Dalby lys for enden af tunnellen, da vi er verdens bedste til at producere sukkerroer.

- I Danmark har vi høj fødevaresikkerhed, stor sporbarhed, lavt CO2-udslip, lavt pesticidforbrug og stort udbytte pr. ha. Hvad skal der så til? Vi skal have øget forædlingen af roefrøet mod sygdomme og ukrudt, vi skal have lige konkurrencevilkår med omverden, og vi skal have accept fra befolkningen. Det er en forudsætning for at få politikernes opbakning, konkluderede Jørn Dalby.

Han ser også muligheder i de økologiske roer. Men de vil forblive en niche, og det skal der også være plads til, som han sagde.

Ifølge Jørn Dalby vil dansk sukker stå stærkt i fremtiden.

- Sukker er et naturprodukt, og jeg tror ikke, at der er plads til kunstige sødestoffer i fremtiden.

Og så er vi tilbage ved bæredygtigheden, som blev et tilbagevendende tema på aftenen.

-Alliér jer med den dagsorden, der taler cirkulær økonomi. Det er det helt store lige nu, opfordrede Iben Krog Rasmussen.

- Hvert led i værdikæden må have en selverkendelse, og det første sted at starte er måske at spørge sig selv, gør vi det godt nok, som Niels Borre sagde afslutningsvis.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce