mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

7

Billeder

Op imod 100 mødte frem til eventet "To bi or not to bi?" arrangeret af Tænketanken Frej på Kofoeds Skole i København.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Biers massedød har mange årsager

Ved eventet "To bi or not to bi?" arrangeret af Tænketanken Frej blev tilhørerne klogere på hvad der er op og ned, når det kommer til bier og bidødelighed. Pesticider er kun en af synderne. Mangel på levesteder og føde spiller også ind.




14. juni 2018 kl. 09:57 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
  • Neonikotinoider er en række aktive stoffer, som kemisk minder om nikotin, og som anvendes til insektbekæmpelse. Stofferne er meget effektive, fordi de virker som nervegifte for insekter.

  • Et flertal af EU-lande har besluttet at forbyde al brug af neonikotinoider i det åbne land. Danmark stemte imod. Forbuddet skyldes ifølge EU's fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at forskning har vist, at stofferne udgør en risiko for honningbier og vilde bier, der befinder sig i nærheden af de sprøjtede marker.

  • I Danmark har Miljøstyrelsen flere gange givet dispensation til brug af neonikotinoider ved bejdsning af vinterraps. Ved bejdsningen behandler man frøet med neonikotinoider inden såning frem for at sprøjte hele planten.

  • Senest har Miljøstyrelsen dog afvist at give dispensation til brug af neonikotinoider ved bejdsning af vinterrapsfrø mod rapsjordlopper.

I Danmark findes der over 200 arter af vilde bier, men 50 af dem er ikke set siden 1974. Mens de vilde bier er truet, går det bedre med honningbierne, som udfylder en vigtig rolle som bestøver af afgrøder til landbruget. Men også honningbier rammes af og til af pludselig massedød.

Årsagerne til biernes forsvinden er mange, og dem blev publikum klogere på ved Tænketanken Frejs event "To bi or not to bi?" på Kofoeds Skole i København. Her var repræsentanter fra landbruget, grønne organisationer og forskere samlet for at debattere løsninger.

Op imod 100 tilhørere var mødt op, og de blev inddraget og engageret i debatten. En af Frejs stiftere, Iben Krog Rasmussen, startede med at præsentere en lille bi-quiz, hvor publikum skulle svare på forskellige spørgsmål om bier ved at række et rødt eller grønt kort op.

Publikum blev bl.a. spurgt: "Mener du, at pesticider er en af de største trusler for vilde bier?" Og det var der mange, der mente. Efter at være præsenteret for viden, oplæg og debat, blev publikum igen stillet de samme spørgsmål. Og her var publikums svar ikke helt så entydige. Ligesom årsagerne til biernes død heller ikke er helt entydige.

Afhængig af bestøvning
Annette Bruun Jensen, professor ved Københavns Universitet, forklarede, at 60-80 procent af planterne er afhængige af bestøvning, og at det for mange planters vedkommende ikke er vinden, der bestøver, men bierne. Hun forklarede, at på verdensplan er en landbrugsproduktion svarende til 153 mia. euro afhængige af bestøvning.

- Sandsynligvis får vi behov for flere bestøvere i fremtiden, fordi vi bliver flere mennesker i verden, sagde Annette Bruun Jensen og forklarede, at sommerfugle, fluer, bier og biller er de vigtigste bestøvere.

I Danmark mangler vi tal på bestanden af bier, men studier fra England og Holland viser, at når man sammenligner perioden før og efter 1980, er der sket et fald på 67 procent i bio- eller, som hun sagde, bi-diversiteten.

Annette Bruun Jensen fortalte også, at noget tyder på, at honningbier tåler pesticider bedst, dernæst humlebier, mens de vilde bier har det sværest med pesticider.

For meget landbrugsland
Thyge Nygaard, landbrugspolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, holdt derefter oplæg, hvor han sagde, at problemer med bidødelighed skal ses i sammenhæng med de problemer, der generelt er med biodiversiteten i Danmark, som også gælder for andre dyr.

- Mange dyr trives ikke med den måde, vi har indrettet os på. Der mangler levesteder. Vi er dygtige til fødevareproduktion, men det betyder, at der ikke er plads til så meget andet. Marker bliver større og større og bliver slået sammen og hjørner og markskel forsvinder. Og bierne skal jo have et sted at bo, sagde Thyge Nygaard.

- Der mangler også føde til bierne derude som blomstrende ukrudt, træer og buske. Korn er der ikke fugls føde på. Pesticider har en direkte og indirekte effekt. Nogle af giftstofferne spredes længere væk, end vi før har vidst, og så har pesticider den bi-effekt, at der ingen føde er at leve af, fortsatte Thyge Nygaard.

Som løsning foreslog han bl.a. at indføre hektarstøtte til bruttoarealer, der skal give beskyttelse af markskel og hegn, at gødningen skal væk fra hegn, skel, vejrabatter og udyrkede arealer, og at give incitamenter til usprøjtede randzoner langs markskel.

Han foreslog videre sprøjtefri zoner langs §3-arealer, skove, haver og offentlige veje og få flere blomster på permanente græsarealer ved at flytte kontrollen fra september til april, så dyrene har noget at spise af i løbet af vinteren.

Landmænd vil hjælpe bier
- Bruttoareal-modellen er bestemt en interessant model, som vi gerne vil se på, sagde Marie Juul Rohde, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, og fortalte, at landbruget også er bekymret for den høje dødelighed hos bier.

- Bier bestøver også afgrøder, vi har på markerne som jordbær og æbler, og mange landmænd laver blomsterstriber, så der er stor interesse blandt medlemmerne for at gøre noget for bierne, sagde Marie Juul Rohde og præsenterede Landbrug & Fødevarers nye initiativ med 10 konkrete råd til, hvad landmanden kan gøre for bierne.

- Seges har udarbejdet et katalog med tiltag, hvor relevante forskere er blevet inddraget. Det skal virke, og det skal være til at gå til, for vi har også en praktisk virkelighed, vi skal tage hensyn til, forklarede Marie Juul Rohde.

Blandt forslagene er at bevare de små biotoper, der allerede er, lade gamle træer og buske stå og lave blomsterstriber (se i øvrigt særskilt artikel).

En grøn ørken
Ole Kilpinen, konsulent i Danmark Biavlerforening, fortalte forsamlingen, at der i 2016 var 7.100 biavlere i Danmark og 115.000 bifamilier, hvilket svarer til cirka 2,5 bifamilie pr. kvadratkilometer.

- Det er ikke så mange, når bier er så vigtige for bestøvningen af landbrugsafgrøder, sagde han og forklarede, at der ikke ville være så meget frugt og grønt i supermarkedet, og at kvaliteten ville være dårligere, uden bestøvningen fra bierne.

Mellem 10 og 20 procent af bifamilierne overlever ikke vinteren, hvilket han betegnede som et ret stort tab.

Han fortalte også, at mange biavlere ringer og siger, at de ikke er begejstret for at have bier ved siden af en rapsmark, da bierne ikke har det så godt.

- De tror, det er pesticider, men de ved det ikke helt. Og når rapsene er afblomstret, er det en grøn ørken for bierne, derfor så biavlerne hellere, at der lå en blomstrende mark, sagde Ole Kilpinen, som oplyste, at en bifamilie har brug for cirka 35 kg. pollen på et år.

Han er især bekymret for de såkaldt sub-lethale effekter af pesticiderne, hvor bierne ikke dør med det samme, men hvor biavleren pludselig finder en masse døde bier i bunden af kassen, og cocktaileffekterne, hvor en blanding af insekticider og fungicider bliver blandet sammen i biens krop og giver pesticidrester i honningen.

Græs mangler hvidkløver
Danmarks Biavlerforening har udsendt bladet "Bliv bivenlig" med gode råd, som også hjælper de vilde bier, og formanden for Vilde Bier i Danmark, Jørgen Pedersen, roste da også biavlerforeningens initiativ.

Han fortalte, at der er registreret 288 biarter i Danmark. 41 procent af humlebierne er truet, mens status for de enlige bier ikke er opgjort, men bestanden er svundet ind.

- Mangel på føde er den vigtigste årsag. Vi mangler ikke selv føde med den fødevareproduktion, vi har, men det begrænser biernes føde. Mange vil gerne gøre noget godt med blomsterstriber, men det er også lidt imagepleje, og det er et fedt, hvis bierne ikke kan yngle i jorden, som 70 procent af dem gør, forklarede Jørgen Pedersen og nævnte en anden problemstilling, som fik et smil frem på læben af de fremmødte.

- Græsblandingerne mangler hvidkløver. Producenterne er bange for, at folk bliver stukket i foden, når de går på græsset, og det giver klager og store retssager. Derfor fjerner de det.

Jørgen Pedersen foreslog også mindre marker, gødnings- og pesticidfrie bræmmer, varieret slåning af vejkanter, og så efterlyste han en national strategi for, hvordan vi bevarer bestøverne.

- Vi skal også have engageret borgere og virksomheder over hele landet, Jeg tror på, det kan lade sig gøre, sagde Jørgen Pedersen.

Et forsigtighedsprincip?
Ved den efterfølgende debat var der stor spørgelyst fra det overvejende unge publikum. Blandt andet blev der spurgt, om det overhovedet nytter noget, hvad man gør i sin egen have.

- Et eller andet batter det. En biavler i et parcelhusområde har også brug for, at bierne kan få føde, sagde Jørgen Pedersen, hvilket de andre i panelet var enige i.

- En græsplæne kan også give mange blomster, tilføjede Thyge Nygaard.

Der blev også spurgt, om forbuddet mod neonikotinoider i det åbne land var udtryk for et forsigtighedsprincip.

- Der er solid videnskabelig basis for et forbud mod neonikotinoider. Men det er også lidt udtryk for et forsigtighedsprincip, for det er mest problematisk i rapsmarker, sagde Jørgen Pedersen.

- I andre lande har man sprøjtet med neonikotinoider, hvilket er meget mere skadeligt end ved bejdsning, så vi er ikke enig i afgørelsen, sagde Marie Juul Rohde.

Jens Sillesen fra Bæredygtigt Landbrug spurgte panelet, om det ikke er oplagt at involvere industrivirksomheder med de store arealer, de har til rådighed.

- Der er noget, vi har liggende i vores pipeline, sagde Thyge Nygaard.

- Vi har allerede bybi-projekter i København, og jeg tror, at mange industrivirksomheder vil være glade for at være med, sagde Annette Bruun Jensen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce