Børnene får gris på gaflen

Hvad vil det sige at være andelsbonde? Det stifter børnene bekendtskab med i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, hvor der gennem hele skolernes sommerferie er tema om "Gris på Gaflen".

Her bliver børnene udstyret med en sparegris, som de skal fede op ved at løse forskellige opgaver. Løser de en opgave, får de en polet. Når grisen er fedet op, kan de som en rigtig andelsbonde sælge grisen som lækker bacon til England og modtage et certifikat af guld, sølv eller bronze alt efter, hvor fed grisen er.

Certifikatet er udformet, så det ligner et ægte "svinekort" fra 1930'erne fra Landbrugsministeriets Svinereguleringsudvalg, som dengang regulerede produktionen.

I Andelslandsbyens skoletjeneste kan børnene lave deres egen medisterpølse. Efter at have vasket hænder, får de lov til at røre ved grisetarmen, putte kødet ned i kødhakkemaskinen og dreje hjulet rundt, så de kan se, hvordan kødet kommer ind i tarmen.

- Når det hedder en medisterpølse, kommer det sig af en pølse med ister. Ister er det indre fedt, der sidder omkring tarmene, forklarer formidleren Søren børnene.

Bagefter bliver medisterpølsen stegt på panden på det gamle brændekomfur. Smager børnene på medisteren, får de en ekstra polet.

- Det er sjovt at lave sin egen medisterpølse, og det smager godt, sagde Erik på 10 år, som sammen med ni andre familiemedlemmer i tre generationer fra Ballerup og København havde taget turen til Andelslandsbyen for andet år i træk for at deltage i "Gris på Gaflen".

- Det er sjovt at være her, og børnene får noget ud af det. De lærer lidt om, hvordan det foregik i gamle dage. Og det er også sjovt, at formidlerne er klædt ud, det giver en rigtig god stemning, siger Pernille Egebæk fra familiegruppen.

I den gamle legetøjsbutik skal børnene samle et puslespil med kødudskæringer fra grisen. I sygestuen fortæller sygeplejersken børnene om spolorm hos grisen og smitterisiko, og børnene prøver den gamle leg "sæt hale på grisen".

På husmandsstedet får børnene lov til at lave en fedtemad og smage på den, ligesom de også kan hjælpe husmandskonen med at slå hø med en le i børnestørrelse og fodre grisene med høet.

I køkkenet i den gamle brugs er der også gang i brændekomfuret. Her instruerer brugsuddelerens kone børnene i at lave flæskeporrer. Børnene ruller et stykke flæsk rundt om et stykke porre, sætter tandstikker i for at holde sammen på den og vender den i smør og rasp. Duften breder sig i køkkenet, når de steges på panden, og retten falder i god jord hos de børn, Landbrugsnyts udsendte spørger.

- Det smager rigtig godt, sagde de to søskende Carl på 7 år og Rosa på 5 år, som er i Andelslandsbyen med deres forældre Louise Skov og Jacob Gjedde og lillesøster Dicte på 1 år.

Familien fra Vipperød har været igennem alle posterne, da Landbrugsnyt møder dem.

- Det bedste har været flæskeporren og medisterpølsen, mener Carl.

- Det er hyggeligt at være her. Vi var her også sidste sommer. Det er sjovt at se, hvordan det var i gamle dage, at man fx selv skulle hente vand. Det er godt, der er nogle aktiviteter, så man ikke bare skal gå rundt og kigge, siger Louise og Jacob.

Netop læring gennem leg er vigtig for Andelslandsbyen.

- Det er vigtigt, at børnene ikke kun hører om andelstiden, men at de også får lov til at føle og smage, så alle sanser kommer i spil i historieformidlingen. Det skal være leg med viden, siger arrangør Line Jandoria Jørgensen.

- Når man formidler til børn, skal det være konkret. Vi prøver at sætte fokus på andelstiden gennem grisen. Den madkultur, vi har i dag, trækker tråde til dengang, hvor baconeventyret til England begyndte. Samtidig snakker vi lidt med børnene om, hvad andelstanken er for noget, og at man godt kan få slagtet grisen, selvom man kun har en, fortsætter hun.

Temaet "Gris på Gaflen" har da også taget navn efter en storstilet reklamekampagne fra cirka 1950, som skulle lære danskerne at spise det overskydende grisekød fra Danmarks store eksporteventyr af bacongrise til England.