cookie-og-privatlivspolitik
Supermarkedskædernes afstandtagen fra buræg er et resultat af velfortalt storytelling fra dyreværnsorganisationernes side, fortalte Peter Sandøe, professor ved Science på Københavns Universitet til de fremmødte ved generalforsamlingen i Landøkonomisk Selskab.
Supermarkedskædernes afstandtagen fra buræg er et resultat af velfortalt storytelling fra dyreværnsorganisationernes side, fortalte Peter Sandøe, professor ved Science på Københavns Universitet til de fremmødte ved generalforsamlingen i Landøkonomisk Selskab.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Burhønen og den politiske forbruger

Hvordan ser husdyrproduktionens fremtid ud i en verden, hvor følelser spiller så stor en rolle i debatten? Det diskuterede professor Peter Sandøe fra Science ved Københavns Universitet ved generalforsamlingen i Landøkonomisk Selskab.




05. december 2018 kl. 10:20 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Landbruget står ofte for skud i en verden, hvor følelser overtager fornuften i debatten. Det gælder i særlig grad inden for dyrevelfærd, hvor dyrevenner, -aktivister, vegetarer og veganere, Dyrenes Beskyttelse, Anima og mange flere får lov at dominere en debat præget af følelser.

Derfor står landbruget ofte som skurk, selvom tingene er mere komplicerede end som så. Men fakta, fornuft og saglige argumenter har trange kår i en verden, hvor alle og enhver kan ytre sig på sociale medier og blogs, og hvor mange mennesker tager meningsdannernes ord for gode varer.

Sådan kan man sammenfatte den debat, som efterfulgte årets generalforsamling i Landøkonomisk Selskab. Her var Peter Sandøe, professor ved Science på Københavns Universitet, det der i gamle dage hed Landbohøjskolen, inviteret til at give sit bud på husdyrproduktionens fremtid set i et dyreetisk perspektiv.

I sit oplæg om burhønen og den politiske forbruger brugte han buræg som et eksempel på, hvordan fornuften blev sat til side, da det lykkedes dyreværnsforeninger at overbevise befolkningen om, at buræg er dårlig dyrevelfærd.


Lav dødelighed hos burhøns

Peter Sandøe kunne dog fortælle en anden historie. Når man måler på dødelighed, årsager til død, kalk- og blodpletter og parasitter klarer burhøns sig bedre på alle parametre end skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.

I 2012 forbød EU de gamle æglægningsbure og tillod i stedet berigede bure til burhønsproduktion.

- Undersøgelser viser et dramatisk klart resultat, da høns i de berigede bure klarer sig bedst og har bedre velfærd end i de andre systemer. Så man burde nærmere forbyde andre typer af hønseproduktion, det må være konklusionen, hvis man arbejder evidensbaseret, sagde Peter Sandøe.

I 2017 var der blandt danske høns en dødelighed på 2,2 % hos burhøns, 3,5 % hos økologiske høns, 5,9 % hos skrabehøns og 10,9 % hos frilandshøns.

Burhønsene har en mere naturlig flokstørrelse på 7-8 individer i de berigede bure. Den store flokstørrelse på flere hundrede eller tusinde individer i andre systemer er til gengæld unaturlig for hønsene og medfører, at de hakker og skader hinanden, fortalte Peter Sandøe videre.

- Buret er et stærkt negativt ladet symbol, og for dyreværnsorganisationerne handler det om storytelling mere end om information, og de er effektive meningsdannere, forklarede Peter Sandøe.

Dyrenes Beskyttelse har kørt kampagne for stop af salget af buræg, og det fik i 2016 Dansk Supermarked, som nu hedder Salling Group, til at begynde udfasningen af buræg i sine butikker. I år fulgte Coop så efter og fjernede buræg fra hylderne.


Ny dyreværnslov

NGO'ernes lobbyarbejde spiller også en stor rolle for lovgivningen. Netop nu er en ny dyreværnslov i høring, og Peter Sandøe er bekymret for særlig én vending i lovteksten.

- Der står, at man skal varetage dyreetiske hensyn, men det kan man putte hvad som helst ind under. Vi har allerede set et forbud mod dyresex, og det næste kan blive et forbud mod pelsdyrproduktion, som netop er skrevet ind i regeringsgrundlaget i Norge, fortalte Peter Sandøe.

Hvad kan man så gøre for at imødegå denne udvikling, hvor følelser trumfer fornuft?

- Jeg vil opfordre jer til at lave alliancer med forskningen. Det går ikke at råbe ad forskerne, som Bæredygtigt Landbrug gør. Det får man ikke noget ud af, som han sagde.

Han ser dog også håb forude. Blandt journalister og medier er der en vilje til at finde frem til fakta, som fx i DR-programmet Detektor, som undersøger meningsdanneres påstande, ligesom man med en hurtig søgning på internettet kan blive klogere på tingenes rette sammenhæng, bl.a. med Wikipedia, som ifølge Sandøe ikke er så dårligt, som nogle måske tror.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce