Danmark viser resten af Europa på vej

Luften er tung af regn, da fødevareminister Mogens Jensen en mandag eftermiddag i begyndelsen af januar ankommer til Knuthenborg Safaripark. Både ministeren og de mange fremmødte skutter sig i januarkulden, da de kommer ud af de varme biler, men en enkelt stråler som en sol. Det er som om, hun egenhændigt forsøger at trænge vinteren bort og byde sommeren velkommen.

Dagen er nemlig lidt af en festdag for Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse. Halvandet års hårdt arbejde med at sikre en fremtid udenfor manegen for Danmarks fire cirkuselefanter er nu synligt på rette vej.

Gennem mange år har organisationen arbejdet for at få forbudt vilde dyr i cirkus, hvilket lykkes, når et nyt lovforslag bliver behandlet senere på året. Forslaget har opbakning fra alle Folketingets partier og bør altså være en formssag.

Med et forslag ude i horisonten var der fare for, at Cirkus Trapez og Cirkus Arena ville sælge de fire sidste danske cirkuselefanter til udlandet, og derfor gik Dyrenes Beskyttelse sammen med Knuthenborg Safaripark om det projekt, som nu nærmer sig en realisering.

- Vi er virkelig lykkelige over, at det er lykkes. Det har været en lang proces, og der har været mange op- og nedture undervejs, slår en storsmilende Britta Riis fast, for nedturene til trods, så sejrede dyrevelfærden.

I alt 27 lande i verden har foreløbig lavet love, der forbyder vilde dyr at optræde i cirkus, og når Danmark bliver nummer 28, er elefantanlægget i Knuthenborg Safaripark med til at skyde landet helt op i førerfeltet.

Gennem hele Europa blæser der nye vinde, og dyrevelfærd står højere og højere på landenes dagsordener. Det vil Dyrenes Beskyttelse forsøge at støtte op om, når projektet i Knuthenborg er på plads.

- Vi vil gerne bruge dette anlæg til at vise, hvordan man kan bygge et anlæg til pensionerede cirkuselefanter, hvor de virkelig kommer til at have det godt. Derfor vil vi gerne eksportere modellen ud over Danmarks grænser og hjælpe flere dyr, forklarer Britta Riis.

Det handler ikke kun om at stille pladsen til rådighed, men også om at skabe et sted, der kan udfordre elefanterne. I Knuthenborg vil Skovridersletten blive tilført masser af ting, som elefanterne kan bruge til at stimulere deres intelligens. Blandt andet bliver der lavet et stort vådområde, som fødevareministeren har taget først skovlfuld jord til. Det vil forandre sig i takt med det lollandske vejr og dermed være en konstant udfordring for de fire cirkuselefanter.

Sådanne tiltag er med til at gøre det lollandske elefantanlæg unikt, og det er de idéer, som måske kan inspirere resten af Europa.

- Hvis man eksempelvis kigger på Italien - og alle de cirkuselefanter, der er i det land, alle skulle have kæmpeområder, så ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Kan man til gengæld indrette dette område, så elefanterne har det godt, så vil det kunne få betydning på europæisk niveau.

Arbejdet med at sikre et generelt forbud mod vilde dyr i cirkus foregår fra Dyrenes Beskyttelse gennem organisationen Eurogroup for animals, og her er arbejdet rettet direkte mod EU.

- Når disse forbud kommer, bliver man nødt til at finde ud af, hvad der skal ske med elefanterne. Skrækscenariet er, at de bliver solgt til Kina, Rusland eller Afrika for den sags skyld og lever videre i nye cirkusser, konkluderer direktøren i Dyrenes Beskyttelse.

At projektet med de danske cirkuselefanter er lykkedes skyldes ikke mindst en stor folkelig opbakning. Tidligt i processen stod det klart, at danskerne ønskede elefanterne ud af cirkus.

For Britta Riis er det blevet mere tydeligt, at danskerne har taget et opgør med de vilde dyr som en del af underholdningsindustrien.

- Efter, vi er begyndt at arbejde med projektet her, har jeg hørt mange sige, at de ikke kommer i cirkus, fordi de ikke bryder sig om at se elefanterne optræde.

Sådan har det dog ikke været altid.

- Hvis du kigger otte år tilbage, så tror jeg ikke, folk var klar til et forbud, men det er de nu, slår Britta Riis fast.

I stedet for at se elefanterne lave kunster i et cirkustelt vil man kunne nyde dem i Knuthenborg Safaripark i fremtiden. Og den oplevelse tror Dyrenes Beskyttelses direktør meget mere på.

- Det fine ved Knuthenborg er, at man som sådan ikke udstiller dyrene. De kommer selv til at vælge, om de vil ses. Hvis ikke, går de bare et andet sted hen. Det er det dejlige ved det her anlæg, som virkelig er "state of the art".

I Dyrenes Beskyttelse er man nemlig også opmærksomme på, at nogle af kollegerne til Knuthenborg Safaripark heller ikke er alt for gode.

- Der er mange zoologiske haver, hvor elefanterne ikke har den type faciliteter, som de bør have. Det drejer sig især om, at arealerne er for små, siger Britta Riis, der dog for nuværende ikke har fokus på den udfordring. Cirkus i Europa fylder alt rigeligt.

Anlægget i Knuthenborg Safaripark kommer til at koste et tocifret millionbeløb og er blevet muliggjort med bidrag fra blandt andet QATO Fonden, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

I første omgang drejer det sig om at skabe en over 2.000 kvadratmeter stor staldbygning, hvor elefanterne kommer til at have hjemme, indtil udeområdet er færdigt. Stalden bliver bygget, så elefanterne har masser af plads og slipper for menneskekontakt.

Udenfor bliver der bygget et anlæg, som har samme størrelse som 188 parcelhusgrunde. Området bliver fyldt op med forskellige miljøer, og elefanterne kan altså gøre næsten, hvad de har lyst til.

- Jeg er glad for, at vi får lavet et anlæg, hvor dyrevelfærden er fuldkommen i top. Det er simpelthen det bedste, og det er ren verdensklasse, siger Britta Riis.

Hun kan se frem til to års hårdt arbejde, inden elefanterne sætter fødderne på Lollandsk muld.

- Det har fyldt meget hos os, men det bliver en glædens dag, når vi først ser elefanter herude. Og til den tid har det været det hele værd.