Annonce
Landbrug

Dansk økologi-eksport når nye højder

Økologien fortsætter sin fremmarch, både eksport og import af økologiske varer stiger. Danmark eksporterer nu økologiske varer for op imod 3 mia. kr. om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Foto: Denny Michael Jakobsen

Udlandet efterspørger økologiske varer fra Danmark som aldrig før. Der blev eksporteret økologiske oste, æg, skinker, gulerødder og andre danske øko-varer for knap tre mia. kroner i 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en fremgang på 21 procent på ét år.

Salat til Italien, ost til Tyskland og modermælkserstatning til Kina. Dansk økologi er eftertragtet over hele verden. Nye eksporttal fra Danmarks Statistik viser, at danske økologiske varer er steget med 21 procent fra 2016 til 2017. Der eksporteres nu dansk økologi for 2.951 mio. kroner. I 2016 var det tal 2.447 mio. kroner.

Det er hovedsageligt de europæiske lande, der i stigende grad efterspørger danske økologiske varer. Hele 42 procent af den samlede eksport går til Tyskland, 16 procent går til Sverige, og Kina er tredjestørste eksportland med 10 procent af den samlede eksport i 2017.

At eksporten af dansk økologi endnu engang stiger, glæder Mette Gammicchia, afdelingsleder i Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer:

- Det er rigtig godt for dansk økologi, fordi det betyder, at de danske producenter bliver mindre afhængige af hjemmemarkedet. Vi arbejder kontinuerligt på at åbne flere nye markeder for de danske økologer. I år har vi bl.a. haft eksportfremstød til Kina, Tyskland, Sverige, Finland og Italien, hvor der er stor interesse for dansk økologi, siger hun.

Flest mejeriprodukter

Det er økologiske mejeriprodukter, der er den ubetinget største eksportsucces. I 2017 eksporterede Danmark økologiske mejeriprodukter for 1,2 mia. kroner. Mejerieksporten steg dermed med hele 320 mio. kroner i 2017.

Økologisk kød og kødvarer udgør 335 mio. kroner af den samlede eksport, men også eksporten af økologisk frugt og grønt er steget meget i 2017, og er nu på 396 mio. kroner.

- Det globale salg af økologi er mere end femdoblet siden år 2000. Forbrugerne verden over efterspørger i stigende grad økologi - men ingen i samme omfang som danskerne, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

En af de økologiske virksomheder, der mærker den stigende efterspørgsel fra eksportmarkederne, er Thise Mejeri, der primært sælger økologiske oste til udlandet.

- Vi har øget vores eksport med mere end 35 procent i år. Det baserer sig primært på en markant voksende eksport til de nordiske markeder, hvor vi i år for alvor har fået hul igennem til Norge. Vi har desuden udvidet vores eksport til en række oversøiske lande - vi har blandt andet haft et stort gennembrud i USA. Ligesom eksporten til Tyskland og Benelux-landene også fortsat er i vækst, siger salgs- og marketingdirektør hos Thise Mejeri, Peder Gerhardt Jessen, der har en klar forventning om, at Thise Mejeri vil øge sin eksport med yderligere cirka 30 procent hvert år i de kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigende import

Danske forbrugeres efterspørgsel på økologi betyder, at vi også i stigende grad importerer økologiske varer, viser tallene fra Danmarks Statistik. Importen af økologiske varer fra udlandet steg fra 3,2 mia. kroner i 2016 til 3,9 mia. kroner i 2017.

En af årsagerne er, at den økologiske husdyrproduktion i Danmark er voksende, og at der derfor er brug for mere korn og foder til dyrene. Men også importen af økologisk frugt og grønt steg fra 2016 til 2017 med 351 mio. kr. Det skyldes især et stigende salg af økologisk frugt, der ikke produceres i Danmark - for eksempel bananer.

  • Økologien fortsætter sin fremmarch, både eksport og import af økologiske varer stiger. Danmark eksporterer nu økologiske varer for op imod 3 mia. kr. om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer