På temadag om naturpleje informerede Seges om reglerne for tilskud og gav inspiration til at øge biodiversiteten i det åbne land. Blandt andet kunne deltagerne ved selvsyn få inspiration under en ekskursion til Naturstyrelsens arealer ved Kongskilde, som er bortforpagtet til kvægholderne Bjørn og Lise Rasmussen.
Der var stor spørgelyst blandt deltagerne på en temadag om naturpleje, som forleden blev holdt hos VKST i Sorø. Temadagen var en af fem, som landbrugets videnscenter Seges holder rundt om i landet i år.
På mødet informerede konsulenter fra Seges og Landbrugsstyrelsen om regler for tilskud, og hvordan man kan gribe naturplejen an på sin ejendom for at fremme biodiversiteten.
Bagefter holdt en bus klar til at fragte den lille forsamling på 20 deltagere til Kongskilde ved Tystrup-Bavelse-søerne, hvor kvægholder og økolog Bjørn Rasmussen fortalte om naturplejen på et areal ejet af Naturstyrelsen vest for søerne, som han afgræsser med sine limousinekvæg.
Andrea Oddershede, specialkonsulent, Seges"Med naturpleje skal man tænke i variation, for variation er levesteder."
Mere fleksibilitet i plejegræsregler
Sarah Vestergård Hansen, fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen, fortalte i forbindelse med reglerne om pleje af græs- og naturarealer, at hvis man har tilsagn til plejegræs, skal man være opmærksom på, at fra 2019 skal indtegningen af arealerne stemme overens med tilsagnet for at overholde EU's regler. Det betyder, at det areal, der bliver indtegnet, skal svare 1:1 til det registrerede tilsagnsareal. Reglerne gælder allerede for fx økologisk arealtilskud.
Som noget nyt indfører Landbrugsstyrelsen samtidig 10 procents fleksibilitet i ordningen om pleje af græs- og naturarealer, så op til 10 procent af arealet i tilsagnet må bestå af områder under 500 kvm, som ikke plejes med afgræsning eller slæt.
- Vi har indført den nye bagatelgrænse for at gøre det nemt for jer og for at give plads til større variation, sagde Sarah Vestergård Hansen.
Hun kom også ind på kontrolbesøgene, som Landbrugsstyrelsen håber at få nedbragt.
- Jo færre overtrædelser vi oplever, jo færre gang behøver vi komme på kontrol, som hun sagde.
De fleste fejl, som konstateres af kontrollerne, sker for delområder, hvor der ikke er afgræsset eller ikke er afgræsset tilstrækkeligt 15. september, selvom der har været dyr på arealet. Derfor er betingelsen om højdekrav blevet fjernet.
- Sammen med indførelsen af 10 procents fleksibiliteten håber vi, at det kan føre til færre fejl, sagde Sarah Vestergård Hansen.
I perioden 11. juni til 23. august 2019 kan man søge om sit nye tilsagn til pleje af græs- og naturarealer.
Ikke tilskud for enhver pris
Heidi Buur Holbeck, landskonsulent i Seges, kom ind på reglerne for at få tilskud til naturpleje. Hun advarede mod at søge grundbetaling for enhver pris, da det hurtigt kan blive en ulempe.
- Hvis I søger grundbetaling, forpligter I jer til at være mere over arealerne, så I skal spørge jeg selv, om det er de 1.000 kr. værd, for det kan give landmanden meget bøvl. I skal ikke altid se efter det højeste tilskud, det kommer der ikke altid det bedste ud af, forklarede hun og gav eksempler på landmænd, som havde forpligtet sig til at slå slæt, men som på grund af våde vejrforhold måtte indhente større og dyrere maskineri for at klare opgaven.
Hvis man har søgt grundbetaling med forpligtelse til slæt, skal man nemlig følge de mere strikse regler for tilsagn om plejegræs med slæt. Det betyder, at der skal være mindst et slæt i perioden fra 21. juni til 15. september (for tilsagn fra 2014 dog frem til 31. august). Tilsagnsarealerne må ikke slås fra 1. maj til 20. juni, og det afslåede plantemateriale skal fjernes.
Tilskuddet til plejegræs uden grundbetaling er på 2.600 kr. pr. ha og tilskud for plejegræs inklusiv grundbetaling på cirka 3.550 kr. pr. ha.
Kan søge dispensation
Hvis man har svært ved at overholde betingelserne for plejegræs, fx hvis et område er oversvømmet, kan man trække arealer ud af ansøgningen og søge dispensation. Det skal ske inden kontrolbesøget 15. september og skal ske skriftligt fx på www.plejegræs.dk.
Ifølge Heidi Buur Holbeck er det også vigtigt, at dyreholdet er klar over, hvilke regler der gælder for det enkelte areal.
- Tilskuddet går til den, der har rådigheden over arealet. Stiller man dyr til rådighed på andres arealer, er det rimeligt, at man får del i tilskuddet. Det må man forhandle indbyrdes, det er udbud og efterspørgsel, forklarede hun.
Variation er levesteder
Andrea Oddershede, specialkonsulent i Seges, gjorde de fremmødte klogere på værdien af græssende dyr i naturen, og hvordan man selv kan se, om dyrene har en god effekt på naturen.
- Med naturpleje skal man tænke i variation, for variation er levesteder, sagde hun.
Græsning skaber ifølge Andrea Oddershede grundlag for liv igennem flere blomster. Blandt andet får græsningen lave urter til at kigge frem. Græsningen øger biodiversiteten ved at skabe naturlige forstyrrelser, så spirebede opstår. Eksempelvis er bar, sandet jord guf for nogle typer bier.
- Træer og buske giver også forstyrrelser, især når de får lov til at stå og blive møre i træet, for så bliver de nemmere at flytte ind i for insekter og svampe. Man skal have øje for de eksisterende naturværdier, før man begynder at indføre nye læhegn eller blomsterstriber. For eksempel er der mere gang i dødt ved end hvis man planter nyt. Et gammelt pilekrat kan der også leve mange arter i, så det skal man ikke være så ked af, forklarede Andrea Oddershede.
Mange arter er tilpasset til at udnytte energikilderne fra græsningsdyrenes ekskrementer, det gælder bl.a. humlerovbillen og stregmøgbillen, derfor er det godt at have dyr gående på naturarealerne.
Med andre ord skal naturen så langt hen ad vejen som muligt gå sin egen gang. Slåning af arealet kan skade små strukturer som eng-myretuer, fortalte Andrea Oddershede videre.
- Ekstensiv helårsgræsning med heste eller kvæg uden tilskudsfodring er det bedste virkemiddel til at opnå høj biodiversitet. Intensiv sommergræsning er ikke så godt for blomsterne, konkluderede hun.
Flere deltagere påpegede dog dilemmaet i at have dyre gående ude hele året uden tilskudsfodring, da de også gerne skal kunne sælge kødet fra dyrene, hvilket der ikke er meget økonomi i, hvis dyrene bliver for afmagrede om vinteren.
Tur til Kongskilde
Til sidst kunne deltagerne med egne øjne se et eksempel på naturpleje ved ekskursionen til Kongskilde, hvor Naturstyrelsen har planer om at lave et sammenhængende naturområde i den nordlige ende af Tystrup-Bavelse-søerne omkring Suserup Skov.
Kongskildeområdet er ifølge Naturstyrelsen unikt, fordi det rummer både store landskabelige og naturmæssige værdier. Der er et kuperet istidslandskab med overdrevsbakker, ældgammel skov, søer og Susåen.
Visionen er at beskytte naturværdierne, bl.a. ved ekstensiv græsning med kreaturer, der skal sikre dynamik i områdets skove og krat og ved at opretholde lysåbne arealer til gavn for flora og fauna.
Ida Olsen Marquardtsen fra Naturstyrelsen Storstrøm fortalte om styrelsens planer for området, som er bortforpagtet til Bjørn og Lise Rasmussen, der er kvægholdere og økologisk mælkeproducenter.
De har drevet økologisk landbrug siden 2001 og har både køer, grise og fjerkræ. Kødet sælger de i gårdbutikken Bondegaardens Økologi.
Naturen breder sig
Bjørn Rasmussen fortalte, at han driver i alt 500 ha, og han bruger 200 limousine-kvæg til afgræsningen. Området består både af arealer til slæt og arealer uden slæt.
På arealet, hvor der ikke var slået slæt, stod græsset meget højt, men kvægene skal nok få gjort kål på det.
- Køerne har kun gået på det her område i 14 dage. Om et par måneder er græsset bidt ned, sagde Bjørn Rasmussen.
Det er tydeligt, at naturen har fået lov at brede sig på arealet uden slæt. Deltagerne passerede en eng-myretue og buske, som er begyndt at brede sig fra skovstykket. Agertidsler fyldt med nektar skyder også voldsomt i vejret.
- Det begynder at stikke ud med buske som tjørn. Det er super godt for biodiversiteten, sagde Andrea Oddershede.
Hasselmusen er også beskyttet i området med et 10 meter bredt hegn langs skovstykket, hvor kvægene ikke må gå ind.
Bjørn Rasmussens kontrakt med Naturstyrelsen udløber i år, og sidst på året kommer et nyt udbud.
- Man skal byde det, man mener er rimeligt. Man byder ind på fem år med mulighed for fem år ekstra, fortalte Ida Olsen Marquardtsen.
Bjørn Rasmussen så dog gerne, at udbuddet havde været sidste år, for som han siger:
- Min kontrakt udløber i år, og jeg står med over 100 dyr, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.